Du skal nok nå i mål…

20140612-124507-45907195.jpg

… Du skal bare ikke give op!

Når man står og skal igang med livsstilsændringer, vægttab, finde sin livsglæde eller igang med at lære noget nyt, kan det jo være voldsomt skræmmende. Det er dog vigtigt at huske, at du lærer hele tiden noget nyt.

Du er allerede klogere end igår.

I vores samfund er vi utrolig resultat orienteret, hvilket kan være godt.
Det kan også fjerne fokus fra det der er lige nu og her. Det kan hurtigt blive en reminder om at man ikke er i mål, istedet for, at man lærer noget nyt lige nu og her og glædes ved dette.

Da jeg vejede 26 kilo mere var det ikke altid en dans på roser.

Det jeg gjorde var at lægge mærke til de små ting hver dag, som føltes mere rigtigt inde i mig, det fremskridt jeg oplevede den dag.

På den måde oplevede jeg en ny verden åbne sig for mig. Jeg følte (og gør det stadig) til tider mig som et barn, der skulle lære nye ting. Livet er nyt, altid. Gudsketakoglov!

Jeg har lagt mærke til at så snart jeg bliver resultat orienteret får jeg lyst til at give op. For mig er det en reminder om der, hvor jeg ikke er.

Sådan er det ikke for alle, men det var min oplevelse.

At lære undervejs, og glædes over de fremskridt jeg oplever, gør mig stolt og giver mig blod på tanden.

Jeg tror og håber at nogle af de erfaringer jeg har gjort mig, og den viden jeg har, kan inspirere og hjælpe andre!

Selvom der er lang tid til, skal i bare vide at jeg går igang med personlig trænings forløb i sensommeren. Manner jeg glæder mig!

Hvis du allerede nu har en ide om, at du kunne tænke dig min hjælp, så send gerne en mail på:
qittoora@gmail.com

Fortæl mig hvad du har i tankerne.

Glæder mig til at høre fra dig!

Advertisements

Jeg har taget på…

20140610-225305-82385258.jpg

…fordi jeg er blevet så stærk! Sgudda.

Idag vejede jeg mig for første gang i et år! Jeg har taget fire kilo på.

Først blev jeg ked af de dumme tal, men så sammenlignede jeg før og efter billeder. Jeg er jo bare blevet stærkere. Mit største ønske (at blive den stærkeste i verden), er nu et skridt tættere på!

Jeg har det bedre, jeg er slankere, stærkere, jeg mærker mere livsglæde, mit humør er bedre og jeg har det grundlæggende bare godt!

Så besluttede jeg mig for at sige – fuck it!!

Fuck vægten og mærk efter!

Dagen tip. Løft nogle tunge vægte, lav noget yoga, stå på hovedet, find ud af hvad der gør dig glad! Det virker! Tro mig.

God aften venner!

Mød Qittoora

20140609-090507-32707698.jpg

Der er sikkert flere af jer, som har undret jer lidt over navnet Qittoora, som i øvrigt udtaler Kitura.

Jeg har tænkt meget over om min blog bare skulle hedde ninaq. Lidt fordi at det ville være nemmere at huske og skrive o.s.v. Det duer bare ikke.

Jeg elsker navnet Qittoora, fordi det kommer fra min seje oldemor fra Grønland. Jeg kommer fra en ret sej grønlandsk familie (jeg er dog kun 1/4 grønlænder, men det tæller).

Min morfar var en SÅ sej mand. Han har haft samtlige danske rekorder indenfor løb, vundet en masse marathonløb, været i Guinness rekordbog og var bare sej af natur.

Mine forfædre var seje. Derfor duer det jo ikke hvis jeg kalder mig for Nina Q eller bare Nina. Til daglig er der ikke nogen der kalder mig Nina Qittoora, bare Nina. Men navnet er så smukt, og har så stor betydning for mig…

Så kære læser, det bliver!

Det var hverken numerologi eller andet sjov der gemte sig bag navnet, bare ren og skær forfædre stolthed!

Kys kys.

Jeg er vild med damer!

20140608-120334-43414291.jpg

Jeg er bare vild med damer… Alle slags. Helt slanke kvinder, dem der er helt almindelige og dem med former og kurver.

Før Umahro var jeg i et forhold med en kvinde som var meget slankere end jeg, og hun var smuk. Meget smuk. Hun syntes jo at jeg var smuk, selvom vi havde vidt forskellige kroppe. Det handler mere om hvordan du bærer dig selv end din fysiske krop.

Det der inspirerer mig for tiden er andre kvinder, som først og fremmest elsker sig selv. Det smitter af på holdningen og udstrålingen, og jeg synes at et menneske, som udstråler livsglæde er lækkert!

Forleden dag på Instgram stillede Lise (som hedder @livefralise på IG og er en inspirerende lækker dame, som laver lækker mad, træner med vægte, og har nogle virkelig gode pointer – what’s not to like?!) et spørgsmål.

Sig et positivt ord om din krop.

Pause!

Jeg skrev min booty, for jeg er ret glad for den! Bagefter tænkte jeg ret meget over det….

Men hvad ellers? Der slog det mig.
Jeg var SÅ kritisk med stort set alle dele af min krop.

Min mave, kunne godt være fladere og mere markeret.
Mine ben var ok. Bare ok.
Mine arme var ikke slanke nok….

Sådan fortsatte jeg listen i mit hoved.
Det var simpelthen forfærdeligt.

Bagefter måtte jeg undskylde overfor mig selv. For jeg var da slet bevidst omkring hvor utilfreds jeg stadig var med min krop. Det føltes lidt som et slag i maven, da jeg egentlig troede jeg havde arbejdet med det. Guess not.

Med kærlighed til mig selv, øver jeg mig nu i at finde fem ting hver dag. Hver eneste dag indtil det er en naturlig del. Man siger at man bliver god til det man gør, altså vaner. Så selvom det måske virker kunstigt i starten, øver jeg mig.

Mine fem ting idag:
1. Jeg er glad for min raske krop som helhed.
2. Jeg er glad for mine stærke ben.
3. Jeg er glad for min talje.
4. Jeg er glad for min styrke.
5. Jeg er glad for mit smil.

Hvad er du glad for dig idag?

God søndag!