Hvor starter man?

IMG_9137.PNG

Jeg har tænkt meget over hvordan jeg kom igang med at ændre mit liv. Hvordan jeg tog første skridt på vej til mit 30-kilo vægttab og vigtigst af alt en sundere og gladere Nina.

1. Start (og anerkend) hvor du er.

Spiser du pizza og fritter hver dag. Drikker du ikke vand men cola. Går du i byen 4 gange ugen. Spiser du en bøtte is hver aften.

Ok. Fint.

Lad vær med at slå dig selv oven i hovedet, men anerkend at det er der du er lige nu.

Det store spørgsmål er om du i virkeligheden har lyst til at ændre på det.

Hvis ikke, så fortsæt med det du gør. Vid at det er en bevidst beslutning du har taget om at leve dit sådan. Det er fint. Det er dit valg. Ingen grund til at starte en kamp man har tabt på forhånd.

Har du lyst til at ændre på det, så læs med videre. Der er nemlig så mange ting du kan gøre. Men hvad starter man med?

Én ting ad gangen. Tålmodighed er en god start.

Drikker du cola hver dag? Så prøv og drik vand til aftensmaden.

Er du træt af at blive forpustet men kan ikke overskue at løbe en tur eller tage til en hård træning, så start med at gå.

Anerkend hvor du er, hvad du er træt af, hvad dit problem er og arbejd ud fra det!

Lav evt. en liste, mindmap, tegning eller hvad der virker for dig over de ting du vil ændre. Find ud af hvad du vil starte med. Væbn dig med en masse selvkærlighed og tag det første skridt.

2. Brug hvad du har.

Brug den viden du har, brug dine venner og familie, brug internettet, brug din sunde fornuft.

Alle kneb gælder.

Du har sikkert mange flere ressourcer end hvad du lige regner med.

Er dit mål at tabe dig men har ikke råd til grøntsager? Så kig på dit budget og se hvad du kan undvære. Måske colaen, slik eller byturen.

Du behøver ikke altid at skal have mere, men ommøblere ting i dit liv så det går i den retning du gerne vil.

3. Gør hvad du kan.

Det lyder nemt, men kan være pokkers svært.

Hvorfor får man ikke gået den tur? Hvorfor kom du ikke ned at træne?

Én ting er sikkert. Det nytter ikke noget at slå sig selv oven i hovedet.

Gør hvad du kan.

Er det en af de dage hvor overskuddet ikke er der, din kat er død eller du fik det forkerte ben ud af sengen, er det måske en dag du skal nedskalere.

Istedet for den benhårde træning skal du måske ud og gå en tur ved havet og dufte havet.

Istedet for den strenge kost skal du måske give dig lov til en flødebolle fra Summerbird.

Det handler om balance. Ikke alt eller intet.

Du kan spise en lille skål is istedet for hele bøtten. Nyde den og vær stolt fordi du ikke tømte det hele på to minutter.

Hvis du giver plads vil du også opleve flere dage hvor energien er der, hvor det hele spiller og du har den fedeste træning der giver sved på panden.

Hvad kan man så gøre dagligt?

Alt det her kan du gøre dagligt for at arbejde dig hen mod et større mål.

Start hvor du er (idag).
Brug hvad du har (idag).
Gør hvad du kan (idag).

Hvad kan du gøre idag for at det bliver en god dag?

Advertisements

2 thoughts on “Hvor starter man?

  1. skide godt indlæg!! synes du har sådan en skøn og meget brugbar måde at se på tingene og arbejde med dem. meget inspirerende! 🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s