Jeg elsker at være nøgen 

 

Jeg elsker at være nøgen. Jeg elsker at kigge på nøgne mennesker. 

Nøgenhed er naturligt. Vi bliver født nøgne.

Jeg sidder sammen med Anne og snakker om naturlighed, nipples og nøgenhed.

Vi skal alle sammen slappe lidt mere af. 

Det mest naturlige i verden er at være nøgen.

Hvorfor er det kun ok når det er reklamer? Vi bliver hele tiden bombarderet med nøgne kroppe. Nøgne kroppe der har været igennem Photoshop og andet sindssygt der gør kroppen uigenkendelig…

Det er ikke længere den naturlige krop, men den opstillede perfekte krop.

En krop de fleste af os ikke kan leve op til.

Kroppen er ikke en seksuel ting bare fordi den er nøgen. Den skal ikke vurderes som hverken smuk eller grim. 

Jeg ser det mere som mit hylster.

So here you go! 

Min nøgne krop. 

Jeg er også en del af “free the nipple” kampagnen. En kampagne du både kan se her, og tjekke på instagram #freethenipple.

Hvad tænker du om nøgenhed? 

Advertisements

Wow!

  

Jeg er ved at afslutte et forløb med en af mine klienter.

Jeg spurgte om hun ville skrive et par ord, og jeg fik denne mail som rørte mig dybt. 

Kære Nina.

Nu er mit forløb snart ved at være slut hos dig, og det har været nogle fantastiske uger. Valget faldt på dig som personlig træner efter jeg havde læst din blog, og du virkede simpelthen bare så fornuftig og nede på jorden, hvilket viste sig at holde stik.
Jeg har igennem forløbet været helt oppe og ringe, og jeg har været helt dybt nede i kulkælderen, så det har virkelig været noget af en rutsjetur. 
Heldigvis får du mig hurtigt hevet op ad kulkælderen, det havde jeg ikke kunne klare alene.
Det har været sindsyg svært at give slip på kontrollen, og stole på at hvad du sagde, det var faktisk rigtig. – Men uge efter uge, måtte jeg jo sande, at du havde ret, igen og igen. 
Jeg kunne GODT blive sådan en der træner. Jeg kunne GODT mærke efter, at jeg skulle spise mere mad, og kulhydrater er ikke giftige. Jeg kunne jo GODT presse de 12 kg op over hovedet, og til sidst endda også med den døde venstre arm 🙂
Jeg kunne jo GODT selv mærke, hvornår det var tid til en deload. Du har vist mig hvad jeg skulle gøre for at blive stærkere, og være stolt af det.
Det du har lært mig, som er det aller aller vigtigste er, at mærke efter. 
Jeg har lært at STOLE på mig selv og min krop. Jeg har lært, at ting tager tid. Jeg har lært, at fordi jeg har totalsmadret min krop efter en meget lang periode på max 1200 kcal og max 30 gram kulhydrat pr. dag, så er min krop ikke super glad for restriktioner mere, og det er jeg så nødt til at forholde mig til, og gøre min krop helt tryg igen.
Du har en helt utrolig livsvisdom af så ung en pige at være, og du er en KÆMPE inspiration for mig. Jeg har dig med i tankerne ofte, og du hjælper mig hver dag, også selvom du ikke ved det.
Af hjertet tak. 



Du skal vælge Nina hvis :

  • du vil undgå underlige madplaner og sære regler og ritualer omkring din sundhed
  • du vil være stærkere
  • du vil lære selv at mærke efter, og stole på din krop 
  • du vil lære af en, som selv har rejst rejsen, og ved hvordan man vender destruktive adfærdsmønstre og tanker til noget brugbart og positivt
  • du vil slippe fri af restriktive tanker og mønstre
  • du vil blive sådan en der træner, selvom du aldrig havde troet det skulle ske ( og faktisk komme til at elske det!) 🙂
  • du vil have en som altid er til at få fat på, og altid har tid og overskud til at lytte og få hevet dig op af hullet, skulle du være faldet i, og som er ydmyg, kærlig og ærlig og i DEN grad brænder for sit fag.
  • du vil lære korrekt teknik i din træning
  • du vil lære at acceptere at alting tager tid
  • du vil lære at kulhydrater ikke er giftige
  • du vil have troen på, at du er fucking awsome

Tusind millioner tak fra Helle

 

Vi er alle fucked

  

 

Lad os lige få en ting på det rene.

Vi er alle sammen fucked.

Jeg ser en masse der prøver at kæmpe imod. De prøver med den rette kur, den rette træning, den rette whatever… De prøver at leve op til det “rigtige”. Så finder man måske kilden til lykke, “Lykkeland” hvor der ikke eksisterer grimme følelser eller negative tanker.

Det hjælper ikke en skid.

Det hjælper heller ikke at lade som om dit liv bare spiller, og alt er perfekt!

Vi må snart indse at der ikke er en kur mod livet. Livet er en hård satan til tider. For os alle sammen. Også mig. Også dig.

Jo mere vi stritter imod, kæmper og lader som ingenting, jo værre bliver det.

Vi oplever alle vrede, øv, ked af det, frygt, angst, glæde, sommerfugle, lykke og alt midt imellem.

Lad vær med at flygte fra det. Det bliver kun værre. Lad vær med at stritte imod. Det bliver kun værre. 

Og nej. Livets problemer forsvinder heller ikke når du får længere hår, taber fem kilo og får den perfekte kæreste. 

Vi søger lykken i det ydre. Alle mine post på f.eks. instagram får helt klart flest likes hvis det er en pæn kage, er billede af en flad mave eller noget andet pænt.

Jeg bliver så træt! 

Det eneste der hjælper er at indse at det her liv er fuldstændig sindssygt på så mange måder. Det er fantastisk, grimt, skørt og fantastisk!

Men bare husk på det næste gang du misunder folk og deres perfekte pandekager på sociale medier.

VI ER ALLESAMMEN LIGE FUCKED. 

Ok? 

And that’s the beauty of it all. 

Det er dit ansvar 



Jeg har fantatiske nyheder!

Har du en røv dag? Så giver jeg dig her muligheden for at lave det om, så du kan få en fantastisk dag lige nu og her. 

Ikke imorgen, ikke på torsdag, men lige nu!

Hemmeligheden bag en fantastisk dag ligger nemlig i ét ord: ansvar!

Ja. Det er dit ansvar. 

Inden du begynder at stejle og komme med undskyldninger, så lad mig fortælle en lille historie.

Igår lå jeg i min seng. Jeg vågnede i dårligt humør, jeg havde smerter, det var gråt vejr… Det hele var øv.

Jeg blev i “øv-heden” i nogle timer, indtil det trods alt blev for meget øv til ét menneske. Jeg besluttede at give mig selv 20 min. og så skulle jeg være ude af døren. 

Jeg begav mig ud på en gåtur.

På min gå tur gik jeg forbi en gut, jeg havde talt med til min demonstration “we are one”, som jeg havde lavet efter skyderierne. Vi nåede aldrig at tale færdig den dag.

Jeg gik hen og spurgte hvad han egentlig mente med det han sagde. Vi endte med at stå og tale sammen på Nørrebrogade i 30 min. og jeg fik hans nummer. Jeg har nemlig fået en ny ven, som jeg skal mødes med imorgen og drikke kaffe med. En ven som ved en masse om politik, religion, historie og retfærdighed.

Det var aldrig nogensinde sket hvis jeg var blevet hjemme og havde fodret min “ej hvor er det bare synd for mig det hele”.

Så dagens råd går på at DU tager ansvar. At DU er klar over at det er DIT ansvar at skabe en skøn dag lige nu og her!

Hvad så med de tanker der popper op hele tiden?! 

Sæt dem på stand-by. Beslut et tidspunkt hvor du har tid til at tage dig af dem. 

F.eks. klokken 16.00-16.15 dedikerer jeg 15 min. til kun at tænke over at jeg synes jeg er for tyk, eller jeg er bekymret over min økonomi, eller at ingen kan lide mig, eller at at at…

Indtil da, så lev livet.

Måske du får et nyt job, måske du møder en ny ven, måske du rent faktisk kommer ned og træne fordi du ikke hele tiden mindede dig selv om at du jo ikke kunne.

Vi har dagligt omkring 70.000 tanker. Men det er dig, og dig alene, der bestemmer hvilke tanker du fodrer. 

Hvad vælger du?

Cykel teorien



Idag cyklede jeg til Amager strand og gik tur.

Jeg har i den sidste 1,5 måned skældt ud på mig selv. Eller været sådan rimelig irriteret. 

Fordi hver gang jeg har cyklet har det været SÅ hårdt. Jeg har pustede og stønnede og alligevel ikke rigtig kommet nogen vegne. Jeg har troet jeg var i super dårlig form, at jeg var doven og ikke kunne forstå hvorfor jeg var så svag.

Indtil det slog mig. Måske er det noget så simpelt som at der skal luft i dækkene… Måske det ikke er mig. Måske jeg bare skal forbi en cykelhandler.

Det skulle jeg! Jeg var ikke blevet doven, slap eller svag.

Det gælder også om andre ting i livet. F.eks. med træning. Måske du ikke er blevet doven fordi du har en “off-day”. Måske du bare skal have mere ordenlig mad, eller har sovet dårligt, eller du har skændtes med din kæreste… Eller, eller, eller.

Husk det. Og lad vær med at bruge 1,5 måned på at slå dig selv oven i hovedet fordi din cykel er flad.

Husker du at trække vejret?





Der er så mange ting vi skal nå. Altid. Hele tiden. Det nye sort er lidt at have travlt og have et skema der er helt fyldt op.

Jeg kan huske dengang jeg havde så travlt at jeg ikke kunne trække vejret, trænede 6 gange om ugen nogle gange flere gange om dagen, samtidig med jeg kørte 2 studier, læste til anatomi eksamen, arbejdede i weekenden, startede bloggen op og fokuserede på at være en god kæreste o.s.v. 

Needless to say – listen var lang.

Altsammen med et stort smil på læben og et positivt sind…

Bare tanken om de høje forventninger jeg havde til mig selv dengang gør mig forpustet.

Det eneste jeg fik ud af det var migræne anfald og en følelse af aldrig at være god nok.

Måske du kender det? Husker du at få nok ro og hvile? 

Det er nemlig en af de første forudsætninger for at du har energi til dit travle program. 

Her er mine tips til at finde mere ro, hvile, balance og overskud i en travl hverdag.

  • Gå tidligt i seng. Eller i hvertfald tidligere. Uden nok søvn fungerer kroppen langt fra optimalt. Du vil ofte opleve en øget appetit, være tung i kroppen og ikke tænke lige klart som hvis du havde fået nok søvn. Så tidligt ind og putte.
  • Sluk fjernsynet! Gennemsnitsdanskeren bruger 3 timer på at se fjernsyn og 1 time på at lave mad. Så ja. Sluk fjernsynet og få mere tid. 
  • Brug noget tid i naturen. Gå en lang tur ved vandet eller i skoven. Frisk luft og natur kan helt klart hjælpe til en følelse af mere ro og grounding.
  • Start og slut dagen med at trække vejret. Læg dig på ryggen og træk vejret ned i maven. Ind igennem næsen og ud igennem munden. Bare læg mærke til din vejrtrækning i nogle minutter.
  • Tag en friweekend. Weekenden bliver ofte brugt på alt det vi ikke når i løbet af ugen. Tag en weekend hvor du ikke har planer. Mærk efter og gør lige hvad du har brug. Måske er det at se netflix og ligge på langs en hel weekend, gå en tur, træne eller tage ud og danse. Uanset hvad så giver det en frihed ikke at have planlagt hele sit liv.
  • Nogle gange kan en powernap på 15 min. gøre underværker.
  • Hvis du har svært ved at falde til ro om aftenen så prøv at tage er varmt bad. En varm kop te. Giv dig selv tid til at gå i seng.
  • Sluk for fjernsyn, mobil og iPads om aftenen. Gerne klokken 21. Gå i seng klokken 22. Mange oplever en væsentlig forskel i søvnkvalitet.
  • Lad vasketøjet ligge. Tro mig det løber ingen steder. Husk der er en ny dag imorgen. Du når det nok!
  • Hver aften inden jeg skal sove fortæller jeg Umahro 5 ting jeg er taknemlig for den dag. Taknemlighedslister gør jeg falder i søvn med et smil på læben.

Husk det ikke altid handler om at det skal være avanceret. Nogle gange handler det virkelig bare om back to basic. Man skal virkelig ikke undervurdere psykisk og fysisk ro og hvilken betydning det har for sundhed, overskud, livsglæde og mmm i cellerne. 

Sometimes less is more.

God mandag!

Mormortypen 



Ok. Så igår skulle jeg rigtigt ud og være ung med de unge. Jeg bliver 27 på torsdag og tænkte at jeg lige skulle prøve det. 

Det er ingen hemmelighed at jeg er født med et heftigt mormor-gen og være syg med borrelia hjælper heller ikke… 

Men igår var jeg fin. Makeup og jeg havde endda en nederdel på! 

Så kommer vi ned på det her sted Mikkeller (som skulle være the shit)… But why? Der er ingen musik, det ligger i en kælder som lugter af svømmehal og føles som en sauna. 

Men men… Jeg skulle have den forbandede glutenfri øl. Og vi fik den, og først smagte den af hyldeblomst… Mmm lækkert… Som senere forvandlede sig til en laber bismag af bræk. 

Lad os bare sige at mormors vilde aften ude endte med at jeg stod i mit køkken 21.15 og bagte de her boller: De er glutenfri men har ikke en bismag af bræk. Wuhu! Længe leve mormor. 

Og ja bollerne er på bloggen og nej de smager ikke af bræk.

Tjek dem her: Verdens bedste boller 

God søndag!