Martin Dinesen

  

Min elskede barndomsveninde Astrid Rod Dinesen var på besøg i påsken.

Hun er bomben. Længere er den ikke. Hun er en “no bullshit kinda gal”. 

Jeg er vild med det!

Vi snakkede om tusind ting.

Vi snakkede også om det at have en blog, at være på instagram og facebook.

Nogle af de ting folk skriver til mig er indirekte svinere. 

Det kan f.eks. være:

Kan man godt være personlig træner og have så høj fedtprocent?

Eller:

Hvordan kan du være personlig træner og ikke tælle kalorier? Ved du slet ikke noget om kost? 

  1. Jeg er et menneske. 
  2. Jeg har lavet den her blog for at skabe et mere nuanceret forhold til mad, træning og sundhed. Det er udfra min viden, erfaring og livets hårde slag.
  3. Hvis du ikke kan lide mig, det jeg laver eller mit budskab, så tryk unfollow. Please! 

Alt det snakkede jeg med Astrid om, fordi det godt kan være hårdt at få lort i hovedet, ofte.

Der er også rigtig mange søde mennesker, som jeg også sætter utrolig meget pris på.

Det andet stjæler dog lidt for meget energi.

Tilbage til Astrid. 

Vi er vokset op 2 huse fra hinanden, og  i påsken snakkede vi om vores skøre forældre. 

Hendes far hedder Martin Dinesen. 

Da Astrid var barn lærte han hende én ting, som hun brugte når folk hatede, drillede, svinede eller hvad de nu gjorde.

Er i klar?!

Martins råd til alle dem er:

Giv dem fingeren!

Man kan gøre sit bedste. Det er vigtigt at gøre sit bedste. 

For nogle mennesker er det bare ikke godt nok. Aldrig godt nok.

Og så er det rigtig rigtig fint at give dem der største finger der findes.

I’m all about love. But sometimes love is a finger in their face.

Bare så i ved det. Det er mine sider, både her, på instagram og på facebook. De er skabt til at skabe glæde. Hvis du fylder mine sider med lort bliver dine rådne kommentarer slettet. Jeg gider det ikke mere.

Du får fingeren!

Så dagens råd er at give folk fingeren. Nogle gange er det det eneste de kan forstå.

Tak Martin Dinesen. 

Kys

Advertisements