Den “kurvet” træner

  

 
Jeg har tænkt over det her blogindlæg og prøvet at skrive det mange gange.

Jeg prøver lige igen.

I har set min krop. I ved hvad jeg står for. Livsglæde, bæredygtig sundhed hvor du behandler din krop ordentligt. 

I ved sikkert også at jeg går meget ind for at vi alle finder vores version af sund. Vigtigst af alt, så prøver jeg at fremme et budskab om at vi ser forskellige ud, også når vi er sunde. 

Sundhed har ikke kun én sandhed eller én måde at se ud på. 
Noget jeg har lagt mærke til på det sidste er ret interessant. 

Der er selvfølgelig de trælse kommentarer om min krop….

Hvorfor har du så høj fedtprocent når du er personlig træner?

 Eller:

Hvorfor har du ikke sixpack?

Der er også dem som er ment rigtig sødt, det ved jeg, men som får mig til at tænker over hvor vi er på vej hen.

F.eks.

Det er flot at en pige som dig med former tør at stå frem.

Eller:

Større piger er også flotte.

Jeg ved godt at jeg ikke er en tynd pind, men altså… Er vi blevet så kropsforskrækket at en str. 38 er blevet det nye plussize?

Det går mig egentlig ret meget på, har jeg fundet ud af. 

For det er de der små kommentarer, søde som mindre søde, jeg ofte skal forholde mig til.

Jeg prøver at lade det passere, men det kan være svært.

Jeg er kun et menneske og langt fra perfekt. Jeg er meget forvirret og sårbar til tider, og prøver ligesom alle andre at navigere rundt.

Men det giver også stof til at eftertanke at en (som jeg ser mig selv) virkelig standard krop, som har det bedre end længe, som var ved at dø sidste sommer, som var sengeliggende i 6 mdr. og som overlevede, som har overlevet mange knubs efterhånden, skal nedgøres pga. fedtprocent.

Er lav fedtprocent = lykke?

Det vigtigste må vel være at jeg er glad. At jeg lever. At jeg har det godt. At jeg kan være der for mine nære. At jeg bruger mit liv på ting der giver mig sommerfugle i maven og glæde i cellerne.

Hvorfor så lægge billeder ud hvis du ikke kan tåle mosten (sidder du måske og tænker)?

Fordi.

Jeg har selv haft så mange issues med min krop, at det fyldte hele min verden. Jeg ved hvor ondt det gør, og hvor skadeligt det er for den egentlige sundhed. Den sundhed hvor DU er glad.

Jeg tror derudover det er vigtigt! Jeg har flere gange om ugen unge piger ned til 11-års alderen der skriver at de er så kede af deres krop, og de gerne vil have sixpack. 

Jeg har piger med spiseforstyrrelser der skriver at det hjælper at se en person der ikke skammer sig over sin krop, selvom den ikke er perfekt. 

Jeg har fuldvoksne mænd der skriver og takker mig, fordi de ikke føler de kan leve op til idealerne.

Dét giver mening for mig! Dét gør at jeg bliver ved, selvom det er svært.

For hvad er normalt? I bedste 70’er stil:

Vi er alle forskellige 

Jeg viser ikke min krop fordi man nødvendigvis skal have en mening til den, men for at vise at sådan kan man også se ud. Om min krop er flot eller ej er vel pisse ligegyldigt når man snakker sundhed….

Man kan også være sund og være den “kurvet” træner (hvad end det så betyder). 

Man kan også være slank, man kan også have sixpack, man kan rigtig mange ting… Vigtigst af alt. Det er helt ok! 

Jeg skal snart have taget billeder i undertøj, og det er super angst provokerende. Også fordi der på det sidste har været rigtig mange pæne og mindre pæne kommentarer…

Men jeg vælgere at gøre fordi det er vigtigt. Hvis jeg kan få én mand eller kvinde til at stoppe op og tænke at alt er muligt, og at de måske allerede er der hvor de skal være.

Manner, så er det det hele værd!

Igen. Det er ingen shaming af sixpack’en. Det ved i. 

Kys! 

Advertisements

40 thoughts on “Den “kurvet” træner

  1. Jeg synes, du er meget smuk. Sundhed handler da ikke kun om vægt og sixpack.
    Mvh. Camilla (str. 44 som træner 4 gange om ugen og spiser sundt og godt)

  2. Det giver virkelig stof til eftertanke! Hvis din krop er kurvet, så er det jo kun ultratynde der er “okay” som jeg ser det. Prøver virkelig at elske min krop, at se det er okay at se ud lige præcis som jeg gør. Både kropsmæssigt, udseende og bare hvordan jeg er og hvad folk tænker. Men det du gør med dine blogindlæg og dine insta billeder med en tekst der hjælper mig igennem dagene, det er helt fantastisk! Men det gør mig så usikker det med at folk har det sådan med en krop som din som jo er helt normal, prøver jeg at få mig selv til at forstå. Syntes det med kroppe og sundhed er svært. Så mange meninger. Du er sådan en person jeg ville ønske at jeg kendte. Rigtig god aften Nina 😉

  3. You Rock… Halleluja ville ønske jeg boede i København og kunne træne hos dig. Du er både sund udvendig som indvendig, som ikke mange kan prale af.

  4. Halleluja, så var der endelig en der sagde det! TAK! Jeg går selv og tænker over det samme. Jeg træner også meget og lever også sundt.. Og jeg ved godt, at jeg vil aldrig blive en tynd pind! Jeg er ikke bygget til at være sådan… Og når jeg så bliver kaldt tyk eller ting som det, rør det mig virkelig meget, for jeg bruger altså kun størrelse 38, og i mine øjne er det ikke en plusstørrelse??
    Når jeg høre ting som det føler jeg mig virkelig forkert.. Og det gør mig også lidt ked af det, når jeg lige bliver mindet om at jeg aldrig vil få en krop som det ideal vi har nu om dage! Men jeg er stolt at min krop og jeg elsker at leve sundt og træne… Bare vi kunne ændre det forskruet kropsideal, folk har!
    PS. Du er virkelig en af de personer jeg ser meget op til. Du holder mig igang og du minder mig hver dag om at livet skal nydes! Så tak ❤️

  5. Hej Nina.
    Jeg synes ikke du er smuk, fordi du er en størrelse 38, kurvede eller sund. Du er smuk fordi du tør vise dig, lige præcis som du er. Og fortælle om din sårbarhed og dine tanker. Det gør dig til et super smukt menneske for mig, på den anden side af skærmen. Tak for det. Og hurra for forskellighed, kurver, sixpack og alle de størrelser sundhed existerer i. Og for dig, for at sprede budskabet.

  6. Hej Nina,
    Særdeles relevant indlæg, og det er en skam, at samfundet har udviklet sig på denne måde. Du giver mig altid en lyst til at være ærlig. Jeg følger dig ikke, fordi jeg “får det bedre” af, at du ikke har en fedtprocent på 13.. (Håber du forstår min pointe❤️) jeg følger dig, fordi du giver så meget inspiration med din blog, din ærlighed og din indstilling til livet. Der, hvor din blog og dine billeder giver stor værdi for mig, er de dage, hvor min hjerne går “kold” og livet føles uoverskueligt. Jeg kunne sagtens skrive en hel roman til dig, men vil bare sige at uden at kende dig, kan jeg mærke, hvor skøn en person du er. ❤️
    P.s. Jeg er en str. 40, og det ville godt nok se lidt dumt ud, hvis jeg pressede mig ned i en str. 36 😉 knus 😚

  7. Årh Nina, jeg er så ked af, at du får sådanne kommentarer – det fortjener du slet ikke! Faktisk vil jeg sige, at jeg har en figur præcis som dig. Jeg er stadig i gang med at værdsætte den – nogen gange er den super lækker andre gange føler, at jeg er en stor pige, selvom det kun går timer i mellem tankerne. Sådan er det jo ikke og jeg ved det jo godt, men det er bare så svært!
    Jeg vil bare gerne sige tak fordi du deler billederne af din krop og sunde indstilling – hvert opslag hjælper mig til at komme et skridt tættere på mit sunde jeg med selvrespekt ❤️

  8. Det faktum, at du overhovedet får sådanne kommentarer, eller omtales som “den kurvede”, og i det hele taget er nødsaget til at skrive et indlæg som dette, det siger mig bare at der er noget helt galt! Jeg synes du er fantastisk smuk og fin, og ikke mindst: normal! Endda til den slanke side. Det er altså uhyggeligt, synes jeg!

    Og jeg VED godt man ikke må sige det her: men jeg vil tusind gange hellere være “kurvet” eller have former, og være lidt til den runde side, end at ligne en pind.

  9. Du er pisse sej og smuk lige som du er! Alt det fokus på kroppen og hvordan den skal se ud er til at blive bims af.

    Jeg synes helt personligt at det er dejligt med en blog der omhandler sund mad og træning på en dejlig naturlig måde med fokus på personligt velvære i stedet for sixpack og stor guns!

    Så keep up! Du er med til at gøre hverdagen bedre for nogen af os og hjælper i hvert fald mig med at huske på at det vigtigst er at mærke efter i sig selv – føler jeg mig sund ig er jeg glad..

    Såå tak for dig! 😘

  10. Amen!
    Ut med kroppshysteri og inn med sunnhet. Det handler om energi, overskudd og en kropp som vil gi deg mer glede i livet.
    Du er et forbilde – jeg heier på deg! 🙂

    Og ja, personlige trenere, som alle andre mennesker kommer i mange forskjellige størrelser og fasonger – se for eksempel hun her: http://www.helenedrage.com.

  11. Jeg er RYSTET helt ind i min grundvold over, at nogen omtaler dig som “kurvet” eller “plussize”. Du er en flot kvinde med kvindelige former – men kurvet? Dét er du sågu ikke! Du er en slank, voksen kvinde – og en veltrænet str 38 er i mine øjne et ideal. Vi har udviklet et seriøst forskruet kropsbillede!
    Da jeg var 25, vejede 56 kg og var en perfekt str 38, var jeg KED af min krop. Jeg havde naturlige former – bryster, talje, hofter og balder – og allerede den gang levede de ikke op til idealet. Forskellige omstændigheder gjorde, at jeg endte med at være en str 54-56 på 118 kg – SÅ kan man tale om kurvet! 😀
    Nu vejer jeg 75 kg og er en str 42, tøjet (str xl) sidder godt på mig, og jeg har det GODT og er sund og i okay form. Og den første, der nævner mit BMI (- der ligger indenfor normalen), kan få en highfive – lige midt i ansigtet. Jeg er nemlig en lækker sild. Og det er du også, Nina! 😀
    Men hvad skal vi gøre for at vende det kvindebillede, der er nu? For at lære kvinder at elske sig selv og sin krop, nøjagtigt som de er? Skal vi starte en folkebevægelse: Rigtige Kvinder? Hvad tænker du, vi skal gøre…?

    • Jeg tænker at vi skal blive ved med at være os. Skrive artikler, læserbreve, blogindlæg… Jeg ved det ikke helt. For det er et farligt emne. Jeg mener jo heller ikke at der er nogen forkert måde at være kvinde på. Det er svært.

    • Kære du, jeg kan genkende mig selv 100% i det du skriver! Det var faktisk først, da jeg lærte at kigge mig selv i øjnene og oprigtigt se, at min krop var smuk i str. 48, at jeg knækkede koden til den trøstespisning, som gjorde mig fed i første omgang.
      Ironisk nok taber jeg mig nu, men det er ikke længere for at komme ned på 50 kg (hvor jeg i øvrigt også syntes jeg var fed), men fordi jeg endelig passer på mig selv, spiser rigtig mad og træner – og nyder det!

      Nina, jeg har næsten lige opdaget dig på instagram, men jeg vil sige til dig, at du inspirerer mig SÅ meget, du er så skøn og positiv, men tør også kalde en lort for en lort. Mere af dig tak 🙂

  12. Det spøjse er, at der faktisk også er shamning af sixpacks til kvinder. Det skal gerne være lige præcis det rigtige niveau, ellers er det ikke feminint, vælger en del at kommentere.
    Det er forfærdeligt at se, hvordan helt almindeligt sunde og raske kvinder i god form, får at vide at de er overvægtige og skal tabe sig for at være sunde.

  13. Pingback: Smuk = sundhed  | Nina Q

  14. Det er egentlig lidt synd at kurvet er gået hen og blevet = tyk. Man skal jo huske at i grunden så handler kurver jo om ens kropsbygning, og ikke nødvendigvis om hvor meget fedt man har. En superslank pige kan også godt være kurvet, mens en tyk pige ikke nødvendigvis er kurvet 🙂

  15. TAK! Det her er så meget spot on – og du ser smuk ud!
    Det er ikke str. 38+ der er noget galt med, det er opfattelsen i vores samfund.
    Naturlige kvinder for the win 😉

  16. Hejsa,

    nu sad jeg lige og surfede rund på FB og så faldt jeg over dette blogindlæg.

    Jeg vil først og fremmest sige, at du er super skøn, at se på!

    En anden ting er, at jeg sagtens kan nikke genkendene til dette, som ung mand. Jeg ville da ønske, at jeg ville kunne sige til mig selv, at jeg er tilfreds med min krop men det er jeg ikke. Både for mænd og kvinder er der i dag et kæmpe pres fra medierne. Kropsidealerne er helt ude af proportioner.

    Jeg er en stor fyr på lidt over de 100 kg. Jeg er høj og meget bredskuldret fra naturens side og jeg kommer aldrig til, at efterleve de krav om, at man, som mand skal have sixpack og ligne en Fitness model der er lean og ligner en der er hugget ud i sten. Det samme kan jeg sige vedrørende kvinder, som skal ligne de tynde modeler man hele tiden ser i reklamer og i tv´et.

    Det burde ikke være sådan!

    PS,

    Curvy is sexy 🙂

    • Godt også at høre fra en mand. Der er jo en del idealer vi alle for smidt i hovedet… Det er vores job at prøve og bevare fødderne solidt plantet i jorden, så vi ikke lader os slå ud! God dag.

  17. Det lyder lidt vildt at du har fået de kommentarer. Jeg synes at den kvinde jeg ser på det billede er smuk. Der er intet der ikke skal være der. Det ideal som både mænd og kvinder går efter, er i mine øjne ekstremt. Alting skal være vildere, hurtigere eller mere voldeligt på TV og lignende. Mennesket vil altid bevæge sig ud i det lidt mere ekstreme end naboen i alle henseende. Heldigvis er der folk som dig der fastholder det sunde og ikke det ekstreme. Du ser skide godt ud. Bliv ved med det. Hvis andre har en anden opfattelse af din sundhed er det deres problem. For det er et problem at de idealisere en tynd udsultet krop der ikke har det den skal have for at være naturlig sund. Fedtdepoter udvikles når vi har et overskud i vores føde og sådan er vi mennesker. Hvis du ikke har en lille smule fedt, så lever du under det anbefalede og udsulter dig selv bevidst, og det er ikke sundhed men galskab 🙂

  18. Jeg synes du har en usædvanlig flot krop. Din krop er drømmekroppen for mig, og jeg fatter ikke dem der mener andet. Jeg har selv mega høj fedtprocent på 42 og er en str. 42. Trods personlige trænere, sund kost m.v. er det ikke lykkedes. Skal siges jeg har en stofskiftesygdom.

  19. Jeg synes at du er virkelig SMUK med en perfekt kvindekrop! Jeg ville være så stolt og tilfreds hvis jeg så ud som dig. Det gør jeg langt fra – endnu.
    Men jeg forstår ikke at vi altid skal sætte mærkater på hinanden. Ja, du har former (som en kvinde vel er skabt til at have?) Men som i hvad jeg betegner som kurvede, nej.
    Du er et sundt ideal og hurra for dig😃

  20. Du er på ingen måde plussize, tyk eller lignende – du er en naturlig, smuk dansk pige…. Og du og din krop er sundere end en størrelse 32, der grovæder og aldrig dyrker motion. Sundhed og velvære handler ikke kun kropsform og -størrelse men om dét vi gør ved og med vores krop.
    Keep up the spirit!

  21. Ok, jeg ramtes at forundring allerede efter at have set dit billede under overskriften. Den “kurvede” træner – hvor? Jeg tænkte, der måtte komme et billede af hende længere nede i teksten, for det øverste billede var jo “bare” et helt almindeligt størrelse kvinde – til den tynde side. Jeg nåede lige at tænke, at det nok var en før-efter artikel om at du nu ikke længere var “kurvet” (for nej “gåseøjnene” var ikke nok til at jeg fattede dit budskab) før jeg læste indlæggets første linier og forstod.
    Jeg har da hørt om plusmodeller i str. 38 og indimellem set harmdirrende kommentarer til almindelige eller småbuttede kvinders billeder på sociale medier, men at det stod så galt til forundrer mig.
    En sund sjæl i et sundt legeme er bare ikke det samme som sixpack, knytnæver mellem lårene eller tydelige muskler under huden.
    Jeg håber, tiderne skifter inden for mange lider overlast.

    Kæmp for et sundere kropsideal – et som har plads til sundhed uden ekstremisme.

  22. Som mand kan jeg kun sige at du har lige det vi kan lide, nemlig at
    du er ikke bange for at vise din dejlige krop frem. Mums herfra:-)

  23. Du er helt normal på den bedst tænkelige måde 😊 det burde ikke være nødvendigt at blive betegnet “modig” fordi man står ved sin krop og ikke nødvendigvis passer ind i idealerne. Jeg støtter meget gerne op om dig og din sag, for vi bude i vores samfund generelt være mere åbne, positive og imødekommende over for forskellighed, også når det gælder sundhed. Jeg er uddannet fysioterapeut og ved at en lav fedtprocent intet nødvendigvis har at gøre med sundhed eller velvære.
    👍 fra mig.
    Kh Pernille Holm

  24. Hej Nina Q 🙂

    Tak fordi du tør at stå frem. Jeg går til tease træning og jeg elsker det bare. Er vild med min træner. Hende kan man virkelig kalde den ” kurvede ” træner. Og hende ser jeg som sund. Men det bedste af det hele, hun får også os andre som er ” kurvede ” til at føle vi er sunde og ikke nok med det, hun får os også til føle, at vi er nogle af de mest sexede i verden. Og det elsker jeg. Sundhed kommer i alle størrelser

  25. Pingback: Er du en “rigtig” kvinde? | Anna Warrington

  26. Wow Nina hvor var det fedt at læse dit indlæg. Det er jo fuldstændig vanvittigt at folk kalder dig for plussize eller kurvet! Der er på ingen måde noget galt i at være plussize eller kurvet: men du er på INGEN måden ingen af delene. Tak for et inspirende indlæg – u GO girl! :))

  27. What??? Du er da idealet! Hvem ville ikke kigge efter dig på stranden…?! 😉 Det er lige den krop, jeg går og drømmer om! Jeg synes IKKE, de overtrænede kvindekroppe er pæne – og slet ikke sexede… Det, som jeg ser på billedet herover, er perfekt 😀

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s