Mikro skridt

  
Kæmpe skridt! Det ser SÅ fint ud. Også når man ser før/efter billeder med folk der har set lyset og tabt sig 65 kilo på 1,5 uge..

Men hvad så bagefter? 

Har du prøvet at hoppe så højt og langt på samme tid? Kan man blive ved med det uendelig mange gange… Nej ikke rigtigt. Det bliver for hårdt og man bliver nødt til at give op. 

Så hvad med at du gør noget andet? Hvad med du bare tager det mindste skridt du kan og soler dig i din succes. 

Det er altså helt ok at lykkes, det handler bare om hvordan du angriber det. Små skridt fremfor store. 

Ingen restriktioner eller vilde nytårsfortsæt du ender med ikke at kunne holde.

 Vælg at du gør noget andet. At du er god ved dig selv. At du vælger succes fremfor (garanteret) nederlag! 

Jeg tror så meget på at du kan tage det lille skridt. 

Det er faktisk for mange mere angstprovokerende end det store skridt.

 Men de små skridt er vejen til succes og “ja-jeg-kan-fandme-godt-oplevelser”. 

 Du kan alt! Også balancen og de små skridt.  

Godt nytår!

Advertisements

Mål for 2016

 
Jeg læser ofte om mange på insta og facebook der har en masse mål for 2016.

Det har jeg ikke. 

Fordi mit liv ofte er lidt udfordret (godt ord ikke?!) så fungerer det der med forventninger om at jeg skal kunne det ene eller det andet bare slet ikke.

Min store usikkerheds faktor har siden jeg været barn bestået af tanken:

Er jeg god nok?

Og idag ved jeg godt at det er jeg.

Men for mit vedkommende har vejen dertil handlet om den fulde accept af mig. 

Accept af den jeg er i idag, og ikke når jeg har nået mit mål. 

Jeg har altid haft ekstremt høje forventninger til mig selv. Selvom nogle vil påstå det kan være et drive, har det for mig mest været et slag i hovedet. Der var aldrig noget der var godt nok.

Derfor har det med at bruge mindre tid på mål og forventninger virket exceptionelt dårligt for mig.

Accept og bare vide jeg gør mit bedste betyder for mig at jeg får gjort en masse fordi jeg ikke sætter noget pres på mig selv.

Det har virket for mig! If it ain’t broken don’t fix it. 

Ingen mål for mig i 2016. Jeg gør mit bedste hver dag. Det ved jeg af erfaring. Så må vi se hvor vi lander.

Hvad har du af mål? 

Bare slap af og nyd din lur

  
Jeg plejede at stresse helt vildt når jeg ikke kunne træne eller totalt smadre min krop. 

Åh ha. Bare at tænke på det gør altså lidt ondt i maven. Alt var straf, skyld og skam toppet med en masse restriktioner. Det var altså ikke særlig sjovt.

For nylig gik mit knæ af led. Ud af det blå. Jeg har ikke trænet i 1,5 uge, og er kun lige startet op med simple kropsvægt øvelser.

Da jeg lå i sengen, lå jeg i sengen. Jeg nød det. Jeg slappede af med situationen. 

Hvordan det? 

Efter jeg har fundet ud af at jeg rent faktisk træner for at være sund og stærk resten af mit liv i modsætning til “tynd-lige-nu”, så gør den 1,5 uge altså ikke udslaget. 

Min store frygt var også at blive overvægtig igen. Det sker altså heller ikke ved at holde en pause. Frivilligt eller ufrivilligt.

Så bare lige en reminder. Nej du bliver ikke tyk fordi du glemmer din træning eller ikke har tid. Du bliver heller svag. Du bliver heller ikke et dårligt menneske. 

Måske du bare er et menneske der tager en lur istedet for. 

Vil du gerne have hjælp til at finde din balance og slappe lidt af medsundhedsræset? Så send en mail på qittoora@gmail.com.

Der er lige nu tilbud. 3 Skype sessioner eller walk and talk kostet lige nu 1800kr. Tilbuddet gælder indtil på søndag. 

Husk! Du gør det skide godt. 

Du er altså helt rigtig 

  
Jeg bliver altså altid lidt irriteret når folk snakker om en “rigtig kvinde” er _____ (indsæt selv tynd/kurvet/slank/whatever). 

For hvad betyder det så? 

At alle de andre kvinder ikke er rigtige? Det er jo helt absurd.

Fordi Anne Bech ser ud på en måde, er det jo ikke ensbetydende med at jeg skal se ud ligesom Anne Bech vel? Jeg er jo Nina Q. Ikke Anne Bech. 

Det samme gælder “jeg burde ikke spise _____ (indsæt selv skamfuld fødevare). 

Fordi Anne Bech ikke spiser brød, betyder det jo ikke at jeg ikke skal spise brød. 

Ja. Jeg spiser brød. Og det passer så fint til mig. Hvis Anne Bech ikke kan lide brød lader hun da bare være.

Min pointe er bare at jeg i virkelig lang tid troede at jeg havde et problem med min krop og min størrelse, ikke mindst det jeg spiste og drak. 

Jeg troede at det var mig der var ked af min størrelse. En dag fandt jeg ud af at jeg havde “adopteret” en norm fra nogen/noget som ikke var min norm. 

Jeg så altid de der ekstremt friske modeller i f.eks. iform og kunne ikke forstå at uanset hvor meget jeg end gjorde lignede jeg altså bare aldrig de der modeller. Heller ikke senere hen da jeg begyndte at styrketræne meget. Jeg lignede stadig ikke en fitness model.

Jeg havde fuldstændig automatisk uden overhovedet at skænke det en tanke, tænkt at andres normal skulle være min normal. At deres mål var mit mål. 

Jeg havde slet ikke overvejet at det at skulle være tyndere, mere muskuløs, ____ (indsæt hvad end du ikke er men stræber efter at være) slet ikke var mit mål.

Da jeg fandt ud af jeg havde slettede andres norm, mål, ideal fandt jeg ud af at jeg har det egentlig meget fint med min krop. 

Også selvom der er en delle i siden når jeg bukker mig til den ene side. Det gør faktisk slet ikke noget. Jeg synes endda det er meget sødt. 

Så prøv lige at overvej engang om du egentlig gerne vil lave noget om, eller om du faktisk er tilfreds med dig selv som du er. Måske du slet ikke har opdaget det fordi du kigger igennem nogle andres briller istedet for at kigge igennem dine egne briller. Det er dine briller der passer til dig. 

Det er så ok at være tilfreds. Du behøver ikke være på den evige slankekur. 

Du er altså helt rigtig. 

P.S. Husk du lige nu kan få 3 timers Skype sessioner eller walk-and-talk til 1800kr. Send mig en mail på qittoora@gmail.com. 

Fordømmelse er aldrig en god ide!

  
Jeg så lige tilfældigvis en video på facebook med nogle af de ting kvinder er blevet fortalt hele deres liv, fra de var små til de blev gamle. 

F. eks.:
Really. Do you like football?!.. So you like video games? Boys must like that… You are still wearing makeup even though you’re getting old? How cute… Åh jeg tror der er mange af os der hører meget mærkeligt. Ikke kun som kvinde, men også som mand. 

Jeg har bl.a. hørt:

– Kan man være personlig træner og være din størrelse? – Du ville være så køn hvis du tabte dig lidt.

– Du har sådan et kønt ansigt. Det ville være så flot hvis du tabte dig lidt. Måske bare 5 kilo. Så passede det bedre sammen.

– Du er altså for tynd.

– Er du ikke lidt billig?

– Det er flot du tør stå frem med dine kurver. Specielt når du arbejder med sundhed.

– (Da jeg var kærester med en kvinde) Savner du aldrig pik? Kan kvinder blive tilfredsstillet uden. 

– Er dit mål bare at bruge din krop til at provokere andre? 

Listen er altså virkelig lang!

Jeg talte forleden dag med søde søde Simone fra min klasse om den der med automatisk at få dårlig samvittighed over at spise et stykke chokolade, drikke en øl eller gøre alt det “forbudte”. Vi var begge to blevet enige om at det var andres dårlige samvittighed vi egentlig var blevet påduttede. Fordi vi havde det egentlig super fint med vores liv som det er.

Dagens opfordring! Vid at det du oplever måske ikke er din sandhed, men andres du er blevet påduttet.
Jeg har det f.eks. super fint med at være min størrelse også selvom jeg er en størrelse 38 (gisp) og er personlig træner (endnu mere gisp). Ligesom jeg fint synes mit søde nuttede ansigt passer fint med min kurvet krop (hvad fanden det så end betyder?!) og ja… Man behøver ikke en pik for at overleve som kvinde. Ligesom man sagtens nyde 20 pikke hvis man har lyst.

Fordømmelse har virkelig aldrig gjort noget godt! Hverken for dig selv eller andre ✌️Det bedste jeg har gjort for mig selv om min sundhed er at lære at skelne mellem andres sandhed og min. God søndag venner! 

Se videoen her.

Ud med vægten

  
Hahaha! Min ven Kristian taggede mig i den. Jeg synes den er genial.

Jeg husker dengang jeg havde et bestemt tal jeg skulle veje. Jeg ville gerne ned på 55 men 60 var acceptabelt. 

Shit. Det var ikke rart. Jeg løb som var der ingen dag imorgen. Det er ikke som idag hvor jeg løber en tur i naturen og nyder det. 

Det hele handlede om straf. Straf for at have været overvægtig. Straf fordi jeg måtte jo være sådan et dovent menneske. Straf fordi jeg dybest set ikke synes jeg var god nok. Vægten var for mig en måde at straffe mig selv endnu mere på. 

Da jeg vejede 60 var det stadig ikke godt nok. Heller ikke da jeg vende 58. 

Jeg fik en personlig træner, Celestine. Det første år med træning med hende tog jeg 8 kilo på og vejede 68. Nu vejer jeg måske 68-70 kilo. Men jeg ved det ikke. 

Min krop er stærk, den er fastere end da jeg vejede mig og jeg er gladere. 

Hvorfor? 

Fordi. Jeg. Er. Så. Ligeglad. Det. Er. Så. Ligegyldigt. 

Det jeg troede jeg skulle arbejde mere på var min krop, det jeg egentlig skulle arbejde mere på var mit hoved. Den måde jeg så på verden havde brug for en ændring, en update. Og manner det var hårdt, men det hele værd!

Husk du er god nok. Helt som du er. Uanset hvad. Så er du bare helt perfekt. Du behøver slet ikke gøre noget! 

Så måske dit nytårsfortsæt kunne omhandle mindre stress og straf, måske du smider den vægt og egentlig bare har det godt.

God dag venner!