Giv lige lidt plads 

  
Det er snart et år siden min mor blev opereret for kræft i hjernen. Det har været et hårdt år. En vågen hjerneoperation, stråler og kemo. 

Min sundhed, mål og forventninger blev sat på pause. Det vigtigste var at komme helskindet igennem en svær tid. Alle sammen. 
Jeg har i det sidste års tid trænet når jeg havde lyst. Det jeg havde lyst til. Jeg har ikke haft nogen plan. 
Det har fungeret mega godt! 
Det har betyder jeg ikke har givet op på min træning. For jeg har stadig trænet hver uge. Alt efter humør! 
Jeg giver op når kravene bliver for store og uoverkommelige… Så hvis der ikke er nogen krav, mega win! 
For tiden træner jeg ret meget igen. Fordi jeg har lyst! Det er drevet af lyst, og derfor er det sjovt! 
Jeg tror jeg havde givet op på min træning hvis jeg skulle have levet op til alt muligt… 
Jeg stoler på at det går som det går og det er så fint! 
Hvis du sidder i lorten lige nu kan du måske give dig selv lidt plads. Træningen kommer igen, ro på. 
Du gør det skide godt!

Advertisements

Sådan rimelig upassende og urigtig 

  
Der er så mange rigtigheder… 

Det er sygt nok. Og lidt pres. Du kan måske nikke genkendende til det her:

  • Det rigtige job der opfylder alle dine selvrealiserings behov
  • Det rigtige studie hvor du altid deltager med nysgerrighed
  • Den gode kæreste der ikke råber eller bliver vred
  • Den altid lyttende veninde
  • Det gode familie medlem
  • Det gode menneske der altid er balance (jeg er sygt træt af ordet balance)
  • Rolig, fattet, har styr på dit shit
  • Samtidig har du den perfekte krop (som du bare er kommet til ved at have det godt med dig selv)
  • Du stråler bare af overskud og skriver om hvordan du er i balance på sociale medier med et billede af et meget overskudsagtigt quote

Wow! Det er lidt meget ikke?

Du kan også:

  • Ikke give en fuck
  • Fokusere kun på det ydre og glemme “den der fucking balance” lidt
  • Være den dårlige kæreste, veninde, søster 
  • Lade være med at skrive om din dårlige dag med en konklusion om at du er i balance
  • Anerkende at vi alle er ude og skide nogle gange

Måske det gør dig glad. Måske ikke. 

Jeg kan ikke det der halløj i hvert fald. 

Jeg er voldsomt dårlig til at gå i skole. Jeg kommer altid for sent eller kommer ikke. 

Jeg er forholdsvis dårlig til nære relationer.

Jeg har ikke den perfekte krop. 

Jeg overspiser til tider og synes det er så fint.

Bare slap af. Du gør det så godt!

#dugørdetskidegodt

  
Nogen synes jeg er tyk. Nogen synes jeg tynd. Nogen synes jeg er stærk. Nogen synes jeg er slap. 

Jeg synes selv det går rimelig godt. 

Har du sixpack er du sej. Har du ikke er du sej. 

Træner du efter at blive den stærkeste, hurtigste eller sejeste? Fedt! Træner du fordi du synes det er sjovt og du elsker at være social? Fedt. Træner du alene derhjemme for at få ro i hovedet? Fedt! 

Skal vi ikke bliver enige om der findes ikke én fælles vej? 

Hverken for hvordan man ser ud, træner eller i det hele taget lever sit liv. 

Du gør det der virker for dig, så gør jeg det der virker for mig! 

Aftale?

 Derfor virker det jeg gør måske ikke for dig og omvendt. 

Det er din sundhed. Dit liv. Dit ansvar. Dine regler. 

Jeg er sikker på uanset hvordan du gør det, så gør du det helt vildt godt! 

God mandag venner!

Ro på!

  
Har du endnu ikke opnået dit fulde potentiale? 

1. Hvad er dit fulde potentiale? Hvem fuck ved det… Det er det mest udefinérbare mål i verden.

2. Måske du har opnået “dit fulde potentiale” men du har ikke opdaget det fordi du slår dig selv oven i hovedet. 

3. Folk skal stoppe med at snakke om dit fulde potentiale, for det er dit fulde potentiale.

Hvad hvis du nu bare allerede nu gør dit bedste? Hvad nu hvis dit bedste var at overspise i en uge og give dig selv lidt plads?

Det er som sådan ikke overspisningen der er farlig. De fleste oplever at når de giver det lidt plads forsvinder det også hurtigt igen. 

Det er som regel tankerne omkring det at overspise, ikke at gøre sit bedste eller ikke at have opnået dit  fucking fulde potentiale.

Har du ikke fået den der ønske krop du så gerne ville have fordi så ville alting blive godt?

Måske du har den sejeste krop du kunne have under de omstændigheder der har været…

Hvis dit bedste ikke er godt nok hvad er så?

Her i julen havde jeg 1 uge hvor jeg overspiste. Jeg vidste godt hvorfor. Jeg havde været scared shitless. Min mors scanning fyldte meget. 

Jeg talte med min søster om det. Hun mindede mig om hvor godt jeg klarer den. Og det var jo rigtigt. 

Da jeg fortalte mig selv hvor flot jeg klarede det og at det var helt okay forsvandt trangen. 

Jeg mindede mig selv om at det var så flot også selvom jeg overspiste, det var lige meget.

Så husk det lige. Ro på. 

Du gør det så godt, også selvom du har overspist eller ikke fået trænet. 

At slå dig selv oveni hovedet hjælper ikke. Tværtimod tror jeg at hvis du lige minder dig om hvor flot du klarer den, så går det lidt bedre…

Måske du allerede har opnået det der satans fulde potentiale alle snakker om, du har bare ikke opdaget det endnu. 

Du er sikkert pisse stærk og sej på alle mulige måder! Du gør det sikkert pisse mega godt. 

Husk det nu! 

Den ildelugtende lort

  
Jeg var et rimelig glad barn. 

Sådan husker jeg det. Det er også sådan jeg får det fortalt.

Men der skete også mange ting.

Min søster tog sig af mig da jeg gik ned med flaget da jeg var 17. På daværende tidspunkt gik min søster på kunstakademiet og hun slæbte mig med sig rundt i tre uger. 

Jeg byggede huler og lå i fosterstilling. Men min søster var der uanset hvad og gav mig kærlighed. 

Den kærlighed hjalp mere end noget andet.

Det var ikke altid let som barn. Min mor havde haft kræft siden jeg var 7. Der var mange ting som gjorde det svært.

Specielt efter jeg blev voldtaget som 18-årig gav jeg op. Jeg havde glædet mig til det gode liv med ingen drama. Jeg havde slet ikke forestillet mig at det kunne ske for mig.  

Efterfølgende havde jeg flere perioder med “depressioner” og jeg frygtede dem.

Livet havde været en barsk satan. Jeg gav op og kunne ikke mere, men alligevel fortsatte jeg. Det var lidt ligesom et zombie mode. Man gør ting men er ikke tilstede eller sådan rigtigt i live.

Jeg frygtede de depressioner som jeg vidste kom. Jeg frygtede livet fordi jeg gerne bare ville lykkes som de andre. Jeg ville gerne have et godt liv, men livet kom altid i vejen. 

Det var ikke fordi jeg ikke fik de rigtige karakterer eller de rigtige sko. Det handlede om liv/død, voldtægt, alkoholisme og meget andet… 

Jeg var træt. Noget så træt.

Jeg havde gået til psykolog siden jeg var 7. Jeg havde talt om mine traumer. Jeg havde talt om min depression. 

Intet hjalp.

På et tidspunkt havde jeg en kæreste, som nu er min gode ven. Han var fra Jamaica og så verden anderledes end jeg gjorde.  

Da vi var kærester gik jeg hos en psykolog. Jeg var ked af det fordi jeg aldrig fik en åbenbaring. Fordi jeg stadig følte mig overvældet og aldrig ligesom kom ud på den anden side hvor der bare var solskin og blomster.

En dag havde vi en snak om det. Han foreslog at jeg måske ikke skulle fikses men bare have lidt plads til at reagere på nogle voldsomme ting. En tanke der aldrig havde slået mig. Men jeg havde til gengæld slået mig selv oven i hovedet for ikke at være ligeså god som de andre.

Det gik op for mig at der ikke var noget der skulle fikses før jeg kunne blive glad. Mit liv havde alle dage været ret turbulent… Det var derfor også ret naturligt at reagere på det. 

Dagen efter skulle jeg til psykolog igen. Jeg sagde vi ikke skulle ses mere fordi jeg var måske bare sådan. Jeg skulle måske bare acceptere at min grundfølelse lige nu var at være ret ked af det. Måske det aldrig ville ændre sig. Så var det sådan mit liv ville være.

Det hjalp uendelig meget. Jeg kan stadig have perioder hvor jeg har det svært. Men det er ok. Det er livet. 

Det bliver først svært hvis du har en masse tanker omkring den her periode der kommer igen. Hvor forfærdelig den er. Den hedder “depression” og er farlig. Sådan var det i hvert fald for mig.

Det hjalp for mig at gøre det ikke-farligt. Det hjalp at give mig selv lov til ikke at være et overskudsmenneske. Det hjalp at tænke at måske mit liv bare var sådan. 

Det der gjorde det hårdt engang var mit mål altid var noget andet end der jeg var. Mit mål var at være glad hele tiden. Mit mål var overskud hele tiden. 

Mine mål var urealistiske. Jeg fejlede altid. Mine tanker sikrede at jeg fejlede. 

Da mine mål omkring liv ændrede sig til der hvor jeg var blev det nemmere. Da jeg satte barren til der hvor jeg var blev det nemmere. 

Lige pludselig blev mine depressioner ikke eksisterende, og jeg har ikke haft dem i mange år.

Hvis jeg bliver ked af det kan jeg som regel nu se et mønster. Det er som regel et udtryk for at der sker noget andet, at livet er sket. At det er svært, men jeg ved også af erfaring at det går over.

Men livet er svært. Livet er altså en hård satan. Virkelig. Vi skal stoppe med at tro at livet er en blid prut der lugter af lyserøde roser. Livet er nogle gange også bare en ildelugtende lort der trækker tænder ud. 

Det var for mig først da jeg tillod livet at være det det nu er og ikke forestille mig hele tiden var godt det kunne være, at jeg fik det bedre.

Det var faktisk ikke livet der skulle ændre sig, men min måde at se det på. Da jeg indså at normalen i mit liv er være i svære ting som omhandler liv/død/alkoholisme/sorg osv. blev det bare nemmere, for så var der ikke så meget at frygte.

Måske du kan bruge det til noget. Måske det giver dig håb, hvis du sidder i lorten lige nu. Uanset hvad skal du vide at du ikke er alene om at synes at livet er svært.

For livet er også nogle gange rigtig svært.

Just for the record, så siger jeg ikke at psykolog hjælp er dårligt eller forkert. Overhovedet. Det samme med medicin. Det er så individuelt hvad der virker. 

Det er en fortælling om hvad der har virket for mig. Så kan man tage det med man kan bruge og lade resten ligge. 

Heldigvis er der også de gode dage. 

Single respekt 

  
Det hænder faktisk at jeg ikke har fedtede hår og træningstøj på, men er på date… 

Det hænder i nogle perioder oftere end andre. Men jeg gør det fordi det er sjovt. 

Jeg har ingen problemer med at være alene. Det er vigtigt for mig at være alene. 

Det udelukker heller ikke det faktum at jeg synes det er sjovt at date.

Noget der dog har slået mig er bl.a. forskellen på mænd/kvinder når de ikke har en kæreste. 

For mænd skal de bare ud i det hurtigst muligt igen. 

Kvinder forventes at være i dyb sorg. 

Jeg har aldrig haft kærestesorger. Jeg har holdt meget af mine ekskærester, men det slutter af en grund. 

Jeg har også siden jeg blev single set forskellige mænd og kvinder og haft det fint med det.  

Som single skal man bl.a. høre på f.eks. de her kommentarer:

– Klarer du den? (Øh ja, det gjorde jeg sådan set også før jeg X, jeg er gået fra ham. Jeg har ikke mistet arme og ben)

– Passer du nu på dig selv? (Igen, øh ja. Jeg tager ud og spiser. Jeg kaster mig ikke ud fra en klippe)

– Du er så vild. (hmm… Hvad skal jeg bruge den kommentar til? Hvorfor?)

– Du må savne den der intimitet enormt meget. (Du kunne lade være med at fortælle mig hvad jeg savner f.eks.) 

– Du skal nok finde en. (Øh igen ja,  når den rette står der. Jeg har det netop fint med at være alene og har derfor ikke et stort behov for at finde en kæreste for at kunne sige jeg har en kæreste, man skal ligesom passe sammen)

– Har du ikke været sammen med lidt for mange? (Øh nej. Sidst jeg tjekkede har jeg det rimelig godt og det har min vajayjay også)

Men tak fordi du spurgte!

Så dig der ikke er single og spørger om noget (men hemmeligt dømmer), stop. Bare stop dig selv. 

Det er som om at forhold er hellige. Det er også lidt som om at når man er single har alle ret til at have en mening om det man gør og ikke gør. 

Jeg savner bare noget respekt for mig. Det er trods alt mit liv og min vajayjay (in case nogen skulle have glemt det). 

Det var noget jeg talte med Maj om igår. Maj er nemlig mega sej og vildt dygtig. Derfor får jeg en snak med hende fra tid til anden… 

Vi blev enige om at det var nok bedst hvis jeg lige skrev et lille blogindlæg. For kvinders seksualitet er stadig et problem for nogen i 2016. Scary shit!

Til dig der er single og skal høre på bæ nogle gange. Sig disse magiske ord: “stop dig selv”!

God dag. Hvad enten du skal nusse fødder med din partner gennem 10 år eller knalde med en fremmede.