Den ildelugtende lort

  
Jeg var et rimelig glad barn. 

Sådan husker jeg det. Det er også sådan jeg får det fortalt.

Men der skete også mange ting.

Min søster tog sig af mig da jeg gik ned med flaget da jeg var 17. På daværende tidspunkt gik min søster på kunstakademiet og hun slæbte mig med sig rundt i tre uger. 

Jeg byggede huler og lå i fosterstilling. Men min søster var der uanset hvad og gav mig kærlighed. 

Den kærlighed hjalp mere end noget andet.

Det var ikke altid let som barn. Min mor havde haft kræft siden jeg var 7. Der var mange ting som gjorde det svært.

Specielt efter jeg blev voldtaget som 18-årig gav jeg op. Jeg havde glædet mig til det gode liv med ingen drama. Jeg havde slet ikke forestillet mig at det kunne ske for mig.  

Efterfølgende havde jeg flere perioder med “depressioner” og jeg frygtede dem.

Livet havde været en barsk satan. Jeg gav op og kunne ikke mere, men alligevel fortsatte jeg. Det var lidt ligesom et zombie mode. Man gør ting men er ikke tilstede eller sådan rigtigt i live.

Jeg frygtede de depressioner som jeg vidste kom. Jeg frygtede livet fordi jeg gerne bare ville lykkes som de andre. Jeg ville gerne have et godt liv, men livet kom altid i vejen. 

Det var ikke fordi jeg ikke fik de rigtige karakterer eller de rigtige sko. Det handlede om liv/død, voldtægt, alkoholisme og meget andet… 

Jeg var træt. Noget så træt.

Jeg havde gået til psykolog siden jeg var 7. Jeg havde talt om mine traumer. Jeg havde talt om min depression. 

Intet hjalp.

På et tidspunkt havde jeg en kæreste, som nu er min gode ven. Han var fra Jamaica og så verden anderledes end jeg gjorde.  

Da vi var kærester gik jeg hos en psykolog. Jeg var ked af det fordi jeg aldrig fik en åbenbaring. Fordi jeg stadig følte mig overvældet og aldrig ligesom kom ud på den anden side hvor der bare var solskin og blomster.

En dag havde vi en snak om det. Han foreslog at jeg måske ikke skulle fikses men bare have lidt plads til at reagere på nogle voldsomme ting. En tanke der aldrig havde slået mig. Men jeg havde til gengæld slået mig selv oven i hovedet for ikke at være ligeså god som de andre.

Det gik op for mig at der ikke var noget der skulle fikses før jeg kunne blive glad. Mit liv havde alle dage været ret turbulent… Det var derfor også ret naturligt at reagere på det. 

Dagen efter skulle jeg til psykolog igen. Jeg sagde vi ikke skulle ses mere fordi jeg var måske bare sådan. Jeg skulle måske bare acceptere at min grundfølelse lige nu var at være ret ked af det. Måske det aldrig ville ændre sig. Så var det sådan mit liv ville være.

Det hjalp uendelig meget. Jeg kan stadig have perioder hvor jeg har det svært. Men det er ok. Det er livet. 

Det bliver først svært hvis du har en masse tanker omkring den her periode der kommer igen. Hvor forfærdelig den er. Den hedder “depression” og er farlig. Sådan var det i hvert fald for mig.

Det hjalp for mig at gøre det ikke-farligt. Det hjalp at give mig selv lov til ikke at være et overskudsmenneske. Det hjalp at tænke at måske mit liv bare var sådan. 

Det der gjorde det hårdt engang var mit mål altid var noget andet end der jeg var. Mit mål var at være glad hele tiden. Mit mål var overskud hele tiden. 

Mine mål var urealistiske. Jeg fejlede altid. Mine tanker sikrede at jeg fejlede. 

Da mine mål omkring liv ændrede sig til der hvor jeg var blev det nemmere. Da jeg satte barren til der hvor jeg var blev det nemmere. 

Lige pludselig blev mine depressioner ikke eksisterende, og jeg har ikke haft dem i mange år.

Hvis jeg bliver ked af det kan jeg som regel nu se et mønster. Det er som regel et udtryk for at der sker noget andet, at livet er sket. At det er svært, men jeg ved også af erfaring at det går over.

Men livet er svært. Livet er altså en hård satan. Virkelig. Vi skal stoppe med at tro at livet er en blid prut der lugter af lyserøde roser. Livet er nogle gange også bare en ildelugtende lort der trækker tænder ud. 

Det var for mig først da jeg tillod livet at være det det nu er og ikke forestille mig hele tiden var godt det kunne være, at jeg fik det bedre.

Det var faktisk ikke livet der skulle ændre sig, men min måde at se det på. Da jeg indså at normalen i mit liv er være i svære ting som omhandler liv/død/alkoholisme/sorg osv. blev det bare nemmere, for så var der ikke så meget at frygte.

Måske du kan bruge det til noget. Måske det giver dig håb, hvis du sidder i lorten lige nu. Uanset hvad skal du vide at du ikke er alene om at synes at livet er svært.

For livet er også nogle gange rigtig svært.

Just for the record, så siger jeg ikke at psykolog hjælp er dårligt eller forkert. Overhovedet. Det samme med medicin. Det er så individuelt hvad der virker. 

Det er en fortælling om hvad der har virket for mig. Så kan man tage det med man kan bruge og lade resten ligge. 

Heldigvis er der også de gode dage. 

Advertisements

8 thoughts on “Den ildelugtende lort

  1. Jeg lever med frugten for de tilbagevendende depressioner. Fik den første for 7 år siden, og har haft dem hvert år. Jeg har ikke som dig oplevet så alvorlige ting og har svært ved at sætte grund på hvorfor mine de kommer. Men i løbet af de sidste år har jeg virkelig arbejdet på ikke at frygte og ikke forberede mig på den næste. Det er vildt svært men forsøger alt hvad jeg kan. Din historie tilføjer lige en brik mere i det puslespil. Tak for det, og for din inspirerende måde at være på, på bloggen og IG!

  2. Sikke da en fantastisk og indsigtsfuld fortælling jeg tænker der kan hjælpe mange. Jeg er selv psykolog og ja vi er heller ikke engle med overnaturlige kræfter som aldrig har det skidt. Men det er så vigtigt for mig at kommunikere ud at det afhænger rigtig meget af hvilken psykolog du går til. Et af de vigtigste værktøjer jeg har lært igennem tiden er at det i svære tider kan være rart at se lorten i øjnene ved at tale med en psykolog få gange. Det kan lette tågen fra den “håbløshedsdepression” som kan ligge. Men en anden vigtig ting er at også at finde ind til sit hjerte så man kan mærke det banke igen, det er som om at det overvinder den mur af frygt man kan komme til at bygge op om sig selv. At få adgang til hjertet kan ske på mange måder og det er kun intuitionen som fortæller hvad der er bedst for en selv. Yoga, meditation, lange gåture og lys – giver en energitilstrømning som kan forløse de følelser der ligger. Se det at ligge i fosterstilling og græde som en naturlig del af det at være menneske og ked af det frem for at komme til at bilde sig selv ind at ” nu ramler det helt for mig” kroppen er meget intelligent og fortæller os ofte hvad vi har brug for. Mange reaktioner er som der fint bliver beskrevet naturlige reaktioner på oplevelser der skal bearbejdes. Følelser tager tid at bearbejde – hvilket der desværre ikke er tid til i vores stressede hverdag. Det værste der kan ske er ikke at give kroppen lov til at blive ked af det, eller glad, eller vred, vise afsky, trække sig osv osv. Jo mere rent vi kan være I følelserne jo mere ren og styrket føler vi os også som mennesker. Lærte en vigtig sætning af min læremester Karl Tomm (amerikansk psykiater) – lær at vise dine klienter kærlighed. Med kærlighed mente han at hjælpe klienterne til at lukke lyset ind i deres liv, herunder relationer og det at tage kærligt af sig selv og sine følelser som en omsorgsfuld voksen. Som han sagde “love is to open space to the existence of the other” så som der fint bliver fortalt så er det meget vigtigt at man i svære relationer vælger at støtte sig til de relationer som giver en ren kærlighed og omsorg. Oftest er man sammen med meget få andre der er tætte nok på – sig selv nærmest i forhold til at skabe tryghed og kærlighed så man kan komme videre. Held og lykke med livet og ikke mindst kærligheden derude !! Husk det koster ingenting at dele ud af den og den kommer oftest 10 foldet igen ❤

  3. Tak for et godt indlæg Nina. Mange af de ting du skriver kan jeg genkende ved mig selv. Og i mit tilfælde var depressionsdiagnosen heller ikke en hjælp, men den blev også bare til en frygt for tilbagefald og gjorde det sværere for mig at gennemskue hvad der gjorde mig ked af det eller forekom mig virkelig vanskeligt. Jeg har brugt lang tid på at kæmpe for at blive ligesom alle andre (eller som jeg troede alle andre var), nemlig glad hele tiden. Men sådan er livet jo ikke. Livet er fyldt med smertefulde og ubehagelig tanker, følelser mv. og det var først da jeg begyndte at acceptere at de hører til der – ligesom alle de gode og lykkelige tanker og følelser også gør.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s