Hverdagslort

  
Jeg er på vej til skole. I Hillerød.

Jeg er igang med min uddannelse. Der er krav og man skal bestemte ting. Det er fint.

Sandheden er bare at jeg er sygt dårlig til hverdag. Det har jeg været alle dage. Som i virkelig dårlig. 

Jeg føler mig fortabt. Rastløs. Sur. Øv. Jeg mister en følelse af en mening med verden. 

Heldigvis har jeg det ikke sådan med mit arbejde. Det elsker jeg!

Men skolelivet. Studiet er spændende. Men jeg dør lidt i det.

Hvad fanden gør i andre der har en hverdag? 

Jeg får lyst til at tage ud og rejse. Blive frivillig et sted i verden hvor det betyder noget. Gøre noget… 

Men altså. Jeg ved jo også godt hvad der er fornuftigt… Men hvorfor skal fornuftigt være så kedeligt?

Så hjælp søges. Hvad fanden gør i andre? 

Mvh.

Nina Q – Hverdagssund 

Advertisements

16 thoughts on “Hverdagslort

  1. Har taget sammen uddannelse som du er i gang med. Og jeg er så dårlig til at gå i skole, selvom jeg syntes at fagene var super spændende. Jeg var træt, dvask og havde ingen energi og sommetider svært ved at koncentrere mig. Men jeg har aldrig været god til at gå i skole, jeg er meget bedre til at arbejde og jeg elsker at arbejde. Men igennem mit studie forsøgte jeg at få det bedste ud af det, forsøgte at finde måder og metoder, der gjorde, at jeg bedre kunne overskue studiet og putte mere energi i det. Nu da jeg er færdig uddannet er jeg såååå glad for jeg gennemførte, for nu kan jeg bare arbejde arbejde arbejde med noget jeg virkelig synes er spændende, og aaaaaldrig mere skole 🙂

  2. Ok, de kan jeg genkende. Der er vist ikke så meget andet at sige end: hold ud. Få nogle hyggelige rutiner, feks en lækker madpakke eller en god kop kaffe på vejen. Jeg tegnede et lydbogsabinnement og hyggede mig med at høre krimier i toget. Lige pludselig er det overstået og så har du en fed uddannelse sin du kan være stolt af resten af livet.

  3. Jeg havde det på præcis samme måde, under min studietid -med undtagelse af praktikperioderne.
    Jeg klæmte simpelthen ballerne sammen velvidende, at det ville blive ren overlevelse.
    Husker stadig fornemmelsen af at komme ud fra sidste eksamen. Jeg gad ikke engang have min karakter. Jeg skulle bare væk. Jeg var så FÆRDIG!
    Så Nina, du er slet slet ikke alene om at have det sådan.

      • Vi var en flok som lavede en frokostordning. Vi skiftedes til at tage top nærende frokost med til hinanden. Det blev et af dagens højdepunkter.
        Hver formiddag havde vi 30 min pause. Der gik jeg en tur. Af egenomsorg og fordi jeg blev så ekstra drænet af at høre på de andres studieglæde.
        Når jeg spurgte dem, om de virkelig var så studieglade, svarede de ja.

        Nogle egner sig til at være evighedsstuderende, andre egner sig slet ikke til at blive lukket inde i de faste rammer i et studie.

        Bare det at blive råbt op i starten af hver time. Jeg havde altid lyst til ikke at svare, af ren rebelsk-mod-systemet lyst.
        Well så ville jeg have fået for meget fravær, komme til samtale og der ville være sanktioner.

        Fååååk! Vi var jo voksne mennesker. Følte mig ofte total degraderet.
        Måske fordi jeg er vokset op som friskolebsrn hvor elever og lærere var lige. Vi kunne alle lære hinanden noget.

        Sådan var det slet slet ikke på min videregående uddannelse. Jeg var elev. Og skulle rette ind. Punktum! Alt andet duede ikke. Tro mig jeg prøvede lidt af hvert.

        Da jeg erkendte hvor meget krudt, jeg brugte på at gøre skolen til et federe sted st være, og konstant løb hovedet mod en tyk, høj grå grå mur. Da overgav jeg mig. Begyndte på de daglige gåture, frokostordning. Og nå ja så tog jeg blomster i håret
        og købte nogle fede tusser til mit penalhus. Ingen kan gøre min hverdag helt grå 😉

        Og her flere år efter fylder det åbenbart stadig, siden jeg skriver så meget.
        Interessant. Time to let go.

  4. Hold ud. Få nogle hyggelige rutiner; en god lydbog, en lækker kaffe på vejen osv. Pludselig er tiden gået og du har en fed uddannelse du kan være stolt af resten af livet 💪

  5. Hver gang! H V E R E V I G E N E S T E G A N G! Jeg skal skrive en eksamensopgave (hvilket er tilfældet lige nu) er jeg tæt på at tænke, fuck det! Jeg dropper ud og finder mig et arbejde hvor jeg kan gøre en forskel. Jeg får en følelse af, at al livskraft siver ud af mig (yes jeg er en drama queen 😉 ) Sidder altid og researcher nettet tyndt for frivillige jobs som kunne give mening og gøre en forskel. Men… Så minder jeg mig selv om at den faglighed jeg får i form af et eksamensbevis forhåbentlig kan give mig adgang til det der job en dag som gerne skulle give mening og at det jo i bund og grund var derfor jeg startede. Lorte råd, jeg ved det godt.
    Jeg er færdig til sommer og hat til den tid brugt 7 1/2 år på at læse. Og hvis jeg kan, så kan alle. De 7 år har ikke været en dans på roser, netop fordi livet kom i vejen et par gange. Det har været så forbandet hårdt, men… Jeg har fået venskaber for livet og jeg har fået indsigt i netop den faglighed som jeg brænder allermest for. Så en dag får jeg forhåbentlig det der drømmejob som giver så forbandet meget mening at jeg priser mig lykkelig for at jeg tog mig sammen og fik det skide (sorry my french) stykke papir på, at jeg faktisk kan noget. Håber du kunne bruge det til noget.
    God dag og tak fordi du har fået mig til at indse at man heldigvis er god nok som man er. Har tit ville kommentere, idag blev det så.
    God fredag til dig- heldigvis ligger weekenden lige om hjørnet, så er der et par dage til den der hverdag banker på 😉 Mange tanker Signe.

  6. Ja altså jeg flyttede til Jordan, og har nu snart taget hele min kandidat som fjernstuderende. Selvfølgelig er det også hverdag i Amman hvor jeg bor, men den er lidt nemmere at overskue når solen altid skinner. Og så kan jeg helt selv tilrettelægge min læsning, jeg har kun et tidspunkt hvor jeg skal være klar, og det er eksamen. Det er selvfølglig lidt ekstremt at flytte til et andet land fordi man ikke orker en hverdagsrutine, og det var heller ikke kun årsagen til at jeg flyttede. Men min hverdag er blevet rarere. Nu er jeg i DK for at tage mine sidste eksaminer, og jeg er ved at køre træt i det hele allerede. Nogle gange er langt væk bare godt 🙂 Held og lykke med det hele!

  7. Jeg har det præcis på samme måde som dig! Er simpelthen ikke god til hverdag, hvor man har den samme trummerum. Og jeg har faktisk haft det lidt svært med at have sådan. Jamen, ALLE har jo en hverdag og så går jeg rundt og føler mig så speciel fordi jeg ikke bryder mig om den? Eller er jeg i virkeligheden bare en mega doven type, der ikke gider gøre det samme som alle andre jo gør hver dag?
    De tanker har jeg tumlet meget med og efterhånden bare erkendt at det er sådan jeg er. Det gider jeg ikke have dårlig samvittighed over. Det er naturligvis aldrig muligt at planlægge livet og der er tusindvis af faktorer som jeg ikke har kontrol over, men jeg arbejder måltrettet mod både at have, men også at få, en slags hverdag der passer til min krop og min psyke. Igen, alt er ikke indrettet efter mig, men så vidt det overhovedet er muligt, der prøver jeg selv at planlægge. Det betyder, at jeg har flere små måder at få en indkomst, jeg flytter rundt til forskellige læsesale og læser på forskellige tidspunkter på studiet, jeg laver frivilligt arbejde og rejser alt det jeg kan. På den måde bliver min hverdag ikke kedelig for mig 🙂

  8. Tror det handler om at skille tingene ad. Og mærke efter. Der er ingenting i denne verden som kun er optur. Det jo det smukke.
    Din uddannelse betyder også noget – og selv de frivillige ude i verdenen har ikke konstant optur! Jeg plejer, at sætte tingene og livet i perspektiv.
    #keepongoing

  9. Hej Nina. Åh hvor jeg kender det! Især det med at føle det er meningsløst og at det bare er noget vi leger og også nogen gange at andre sku da er for dumme at de gider være med til det. Sådan rigtig modstand med modstand på. Jeg skal selv til at starte på den samme uddannelse som dig og turen til Hillerød ( er så hverdag at jeg næsten dør lidt ved tanken om det). Jeg har prøvet forskellige studier af og har ofte mistet lysten eller synes det har været for presset. Jeg har valgt studiet i håb om det er noget andet og at jeg kan øve mig i at være tilstede. Med min krop og mine tanker (også alle de negative og dem der keder sig). Jeg kan genkende mig selv i det du skriver. Jeg ved endnu ikke helt hvad vejen frem er men jeg tror som også en del andre skriver at lære at acceptere at livet også er flid og modstand. Men det der er så udfordrende er noget modstand kan man ikke fjene sig fra eller melde pas overfor ( så som sygdom) men det kan man jo her så puha.. Men ja mit råd til dig og mig er at tage en dag ( et nu ) af gangen og få acceptere det som det end er. Ikke tænke så meget på hvor lang tid der er tilbage.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s