Skechers – ja tak!

  
De søde mennesker fra  Skechers skrev og spurgte om jeg havde lyst til at prøve deres nye sko (som bl.a. har vundet iforms test). 

Normalt er jeg ikke så vild med sponsoreret ting, men var nysgerrig og sagde ja med det forbehold at jeg ville skrive min helt ærlige mening.

Nu har jeg prøvet skoene til noget af det som jeg træner oftest. Det er hjemmetræning og det bliver som regel kropsvægt øvelser eller træning med kettlebells. 

Og helt ærligt, så synes jeg det er vildt lækre sko! De er super lette, de følger din fod fordi de er virkelig fleksible og de har en god pasform. 

Jeg skulle vænne mig til farven, fordi jeg sjældent bruger vilde farver. Til gengæld er jeg nu kommet over min farve frygt, og synes faktisk det er meget fedt med noget der lyser lidt op på sådan en grå dag.

Jeg er super glad for at jeg takkede ja til at prøve dem!

Du kan få dem her hvor de har en masse andre lækre sko også! 

Advertisements

Tal pænt!

  
Billedet er taget på en ferie med min mor. En lille græsk ø hvor vi levede af sardiner, græsk salat og hvidvin. Den bedste ferie nogensinde ❤️ 

Jeg vejede en del mere dengang. Det var ikke da jeg var allerstørst, men jeg vejede mere. 
Jeg havde set en fyr som jeg lidt havde på fornemmelsen godt kunne lide mig, men som heller ikke synes det var fedt at være ude med mig fordi jeg skilte mig ud fra normen… 
Han skrev igår. Han havde set at jeg havde tabt og synes jeg var blevet så smuk! Han var virkelig overrasket over at jeg egentlig var så smuk.
Jeg er præcis den samme person og hvad én synes om mit udseende er super irrelevant for mig. Alt er subjektivt og hvad folk synes om mit udseende har ikke noget med mig at gøre. Det er deres mening og siger ikke så meget om mig. 
Det fik mig til at tænke… Jeg synes generelt vi skal blive bedre til at tale pænt til andre. 
At give et kompliment kan også være en hemmelig sviner.. “Du er godt nok flot efter du har tabt dig!” (Så jeg var mindre flot før eller hvad?!)… Jeg har hørt mange eksempler når folk taler om min vægt. Det kan være ret sårende. 
Så bare lige en opfordring til at vi alle tænker os lidt om når vi giver “komplimenter” eller helt lader være, og bare spørger… Hvordan har du det?? 
Der er mange måder at komplimentere andre på. Man kan sagtens rose uden at fordømme det folk kommer fra. Husk, man er mere end bare en krop. God weekend venner!

Bodyshaming er stadig ikke ok!

  
Jeg har fået mange ting af vide omkring min krop… 

For tyk, for tynd, for alt muligt…

Det er ikke ok! For det rager sådan set ikke andre. Fordi jeg har en krop er det ikke op til andre at dømme mig.

Igår var det min søde veninde Matilde der skrev om at få alt muligt af vide på hendes mail og på bloggen. Tyk, hvorfor hun ser sådan ud når hun træner osv.

Så vi tager den lige igen! 

Bodyshaming er mobning, og mobning er ikke ok. Aldrig!

Her nogle råd til hvis du oplever at blive mobbet:

  • Vid at det har aldrig noget med dig at gøre. Det er mobberen det har det svært!
  • Snak med nogen. Gå aldrig med det alene. 
  • Sig fra! Det er så ok at sige fra. Det er ikke noget du skal have på dig. Sig stop, det du siger der gør mig ked af det og det må du selv ligge og rode med!
  • Vid at du er god. Du gør det godt. Du er flot. Du er sej. Du er stærk. Du er klog. Du er alt muligt! Lad ikke mobberen tage det fra dig.

Hvis du er mobber kan du overveje følgende:

  • Hvorfor gør jeg det? Hvad sker der indeni i mig når jeg gør det her?
  • Snak med en ven eller veninde om du er mobber andre. Indrøm dine fejl, så du kan komme videre.
  • Sig undskyld til den du mobber. Ikke kun for deres skyld, men også for din egen!
  • Vid at du ikke behøver være sådan resten af dit liv. Man kan lave om på alt det man vil, og hvis man ikke kan alene kan man få hjælp.

Mobning er aldrig ok!