Det skete igen


Så er jeg blevet sygemeldt fra mit studie. Igen.

Jeg har været syg med mine led i 10 år. Lægerne herhjemme kan se der er noget galt, men kan ikke finde årsagen. Lægerne i Tyskland mener jeg har borrelia.

Min læge herhjemme kunne i hvertfald konstatere inflammation i leddene og har tidligere set en fortykkelse i ledkapslen i hofteleddet. 

Jeg har i hvertfald det sidste stykke tid gået med krykker on and off. Mine led hæver og bliver varme i underkroppen. På det modul jeg er på nu på mit studie som psykomotorisk terapeut skal vi undervise andre i forhold til bevægelse, det er er lidt svært med krykker. Derfor sygemeldingen.

Men hvad så? 

Nu skal jeg starte på antibiotika på mandag. Jeg har taget en masse iboprofen for at bekæmpe inflammationen.

Niclas, min søde kæreste, er en kæmpe støtte og er der for mig hvad enten jeg græder af frustration, råber eller er fortrøstningsfuld. Mine venner og familie er der. De er alle gode ved mig!

For det meste af tiden er jeg meget fortrøstningsfuld og ved at det nok skal gå. Jeg starter op på mit studie igen til november. Et halvt år fra eller til går nok.

Mange har en mening om borrelia fordi min test er fra Tyskland osv., men jeg vil gerne frabede mig de meninger. Det er svært at være syg hvad enten det er borrelia eller ej.

Det gode er at jeg altid klarer den. Det føles ikke som en kamp eller noget jeg skal kæmpe imod. Det er sådan mit liv  er og så må jeg indrette mig derefter.

Husk! Styrke er hvad du gør under de omstændigheder der er.

I forhold til træning laver jeg primært kropsvægt øvelser, går det jeg kan og skal til at svømme igen. Jeg kommer derfor til at skrive mest om den form for træning jeg nu er i stand til.

På forhånd tak fordi i altid er så pisse søde ved mig!! Jeres søde ord redder tit og ofte en dum dag.

Tak og kys! 

Advertisements

15 thoughts on “Det skete igen

    • Det kommer vist an på om man kan finde årsagen. Nina har været syg i mange år, men det er stadig noget lort..

    • Nok kan vi behandle mange sygdomme i dag, men der findes altså stadig sygdomme og smerter som der ikke “altid kan gøres noget ved” 🙂

  1. Hejsa.
    Jeg har også tidligere haft problemer med inflammation i benene bl.a. og havde utrolig svært ved at komme af med det…. Indtil jeg prøvede homøopatisk medicin mod inflammation. Det virkede helt exceptionelt og jeg er nu ovre min inflammation.
    Håber dette tip måske kan hjælpe dig videre 🙂 Jeg kan desværre ikke huske navnet på medicinen, men mon ikke det kan findes via vores alles ven – Google..!

  2. Kære Nina
    Jeg ved hvordan det er at leve med smerter, jeg blev selv meget fagligt interesseret i det ud fra egne erfaringer og jeg ville derfor anbefale dig at læse denne blog: videnomsmerter.dk, ham der har bloggen hedder Morten Høgh og han har også skrevet en bog som hedder:smertebogen, måske den kan give dig noget faglig viden. Det hjalp i hvert fald mig at vide at man ikke er den eneste i verden der har smerter.

    God bedring til dig og tusind tak for din skønne blog! Du er en inspiration hver dag og det er skønt og befriende at følge dig, fordi du er ærlig.

    Venlig hilsen
    Maria Anemone

  3. Fuck ikke igen. Nina jeg ønsker dig held og lykke det næste stykke tid. Jeg håber snart at nogen kan finde ud af hvad du fejler. Godt du lytter til dig krop. Men det har du altid gjort. Kram her fra.

  4. Øv, hvor trælst, men super sej tilgang du har til det. Jeg tænker du får alle mulige velmende råd og har eksperimenteret med forskellige kost. Vil alligevel tillade mig at spørge, om du har prøvet The Starch Solution? Det er stivelsesbaseret kost – fri for animalske produkter. Jeg har på ingen måde fulgt det slavisk – har spist mere sukker og junk end det er tanken, men relativt fri for animalsk – i alt fald meget mindre end tidligere. Og jeg har haft så meget bøvl med mine led, smerter, ømhed osv. Har prøvet alt – glutenfri, low carb, low carb high fat, paleo, stenalder you name. Men først nu er det fuldstændig væk. Det er første gang i 15 år jeg kan sige at jeg er stort set smertefri (på trods af masser af grave/havearbejde mv. her i foråret) Det er jo noget andet med Borrelia, men måske kan det gøre en forskel. Der er forskellige hospitaler/centre i USA som vist nok rådgiver ift. sygdomme.

    De bedste hilsner og håber du kommer hurtigt igang med studiet igen.
    VIvi

  5. Har været igennem tilsvarende og vil blot oplyse, at behandlingen i Finland koster det halve af i Tyskland. Jeg indhentede pristilbud begge steder fra sidste sommer. De bruger sammen laboratorietest (fra tyskland) og identisk behandlingsform. Nordic Clinic henviser til dem i Finland,men du sparer ca 8000 kr ved at kontakte dem uden om NC. Jeg gav 18.000 kr for behandling. Tilsvarende ville koste 50.000 kr. I Tyskland. Måske er det endnu billigere i Polen. Skriv her, hvis du vil have link til den finske klinik. God bedring. Sara

  6. Stort knus herfra Nina! Jeg kender udemærket de mange frustrationer og følelser der vælter frem, når fysiske begrænsninger sætter tempoet ned på alle de planer, man lige havde lavet. Men.. Vi når det netop allesammen! Så er vi ikke færdige lige på det tidspunkt vi “burde”, men mon ikke vi allesammen har glemt hvor lang tid uddannelsen tog, når vi (forhåbentlig) drikker kaffe som 80 årige? 😀 Rigtig god bedring med det hele ❤

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s