Personlig træner på krykker?

Jeg er psykomotorisk personlig træner og er ved at færdiggøre min bachelor som psykomotorisk terapeut (når jeg ikke er sygemeldt). Meget af det jeg laver omhandler bevægelse. Bevægelse og psyken der spiller sammen. 
Jeg synes det er vildt interessant at se på hvordan mine klienter kan finde deres vej til et sundere og ikke mindst gladere liv.

Der er bare lige den lille ting at jeg på 10. år har problemer med mine led, specielt mine ben. Jeg har en test fra Tyskland (der ikke er gældende herhjemme) som siger jeg har borrelia. I Danmark har de tidligere kunne se arvæv/fortykkelse i hofteleddet… Ergo. Der er noget, men de ved det ikke helt.

Nu prøver vi endnu engang at finde ud af hvad det er. Mine led føles som cement og det føles som om at nogen har sat strøm til nerverne i mine ben. Det forstyrrer min søvn og resulterer i at jeg til tider går med krykker.

Jeg synes jeg prøver at forholde mig positivt og er ikke i tvivl om at jeg sagtens kan få et dejligt liv alligevel, for det har jeg allerede.

Men hvordan fungerer det så at være personlig træner og med tiden psykomotorisk terapeut som går med krykker? Det spørgsmål kan jeg da godt stille mig selv og være lidt bange for… For kan man det?

Ja man kan. Jeg tror på jeg sagtens kan være en dygtig træner og psykomotorisk terapeut, også selvom jeg går med krykker. 

Jeg ved en masse fra mine studier, jeg har selv trænet i mange år på den måde der nu var mulig. Jeg tænker at se muligheder fremfor forhindringer… Livet skal nok give mig forhindringer nok. 

Folk har brug for forskellige slags personlige trænere, coaches osv. alt efter hvor de er i livet. 

Selvfølgelig kan jeg godt blive skide bange. Og det er da også svært til tider, specielt på dage hvor jeg ikke kan gå… Jeg ved ikke om det nogensinde bliver bedre, men jeg må så bare få det bedste ud af det.

Jeg har et dejligt liv. Det er ikke som mange andres, men det er jo også ligemeget. For ingen går igennem det samme. 

Jeg tror på at man kan det man vil. Det betyder ikke det nødvendigvis er nemt, men selvom kroppen ikke virker optimalt kan man sagtens få et dejligt liv og gøre det man drømmer om.

Forhåbentlig et lille håb til dig der måske tvivler på om du kan. 

Jeg hepper på dig! 

Advertisements

2 thoughts on “Personlig træner på krykker?

  1. Det kan man i hvert fald godt! Jeg tror verden har brug for flere personlige trænere og forbilleder, der skider hul i glansbilleder, tør være i netop deres krop og vise, at de “bare” er mennesker. Og det gør du! Din viden om træning handler jo ikke om, hvordan din krop har det, men handler om noget du har studeret, prøvet osv. Og i øvrigt er du super smuk. 🙂 Men det er egentlig sagen uvedkommende lige her, for ift. at bruge krykker nogle dage, så tænker jeg netop, at det kan vise, at alle kan træne – man skal bare træne efter sin krop og ikke efter andres.
    Det er fedt med en større diversitet i personlige trænere. Jeg underviser selv i yoga, og har min andel hofter, lår og bryster. Og det er okay, selvom jeg da indrømmet nogle dage godt kunne ønske mig lidt slankere. Men grundlæggende vil jeg gerne vise, at yoga handler om være dig i din krop og ikke om at være dig i en andens krop. 🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s