Om at turde sørge og være bange


Jeg har, som i ved, nogle problematikker med mine ben som gør at jeg har dage hvor jeg ikke kan gå men skal bruge krykker.

Indtil nu har jeg set muligheder og prøvet at være optimistisk. Det er ikke fordi jeg ikke vil det længere… Eller det ikke er mig. Men jeg vil også øve mig i at turde sørge. Turde sige at det faktisk er svært. At det er et tab at miste evnen til at kunne forskellige ting. 

For det er svært. Det er svært i forhold til min profession, i forhold til tankerne om fremtiden, i forhold til mit sociale liv, i forhold til om jeg vil kunne få børn og være en god mor… Der er mange ting der skræmmer mig. 

Meget af det er tanker. Tanker jeg ved er tanker, men en stor portion er også realitet. For realiteten er at jeg går med krykker til tider, har mange smerter og har  funktionsnedsættelser. 

Det vil ikke stoppe mig i at skabe et dejligt liv. Et liv fyldt med bevægelse, glæde og kærlighed. Men. Det betyder bare heller ikke at jeg ikke kan sige højt at det også er svært.

Heldigvis behøver det ene ikke at udelukke det andet. Det er tit og ofte at når man tør at anerkende sin situation hvadenten det er en sorg eller noget andet, så bliver det ikke så farligt at have med at gøre og så skifter det hurtigere form.

Så ja. Det er svært. Men jeg ved også at godt kan. Jeg ved at alting altid løser sig. Heldigvis. 

Det sværeste er ikke altid hvordan man har det, men følelserne/tankerne omkring hvordan man har det.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s