Det største ja

D. 19. september satte Niclas den smukkeste ring på min finger. En forlovelses ring. Præcis seks mdr. efter vores første date.

Jeg ankom til Barcelona lørdag aften. Ret sent. Jeg havde ikke set Niclas i en uge, da han havde været på en vin rejse fra Paris til Barcelona. De havde besøgt en masse seje mennesker som laver naturvin.

Jeg havde savnet ham helt vildt. 

Det der kærlighedstema er ret nyt i mit liv. Sådan det der med at dele sit liv med en anden, være sammen om ting og sådan elske med alt hvad man har. Det er fantastisk, skræmmende og sådan vildt… sådan helt wow. 

Lørdag aften klokken 23.30 lander jeg. Jeg skynder mig at hoppe ind i en taxa og giver ham en adresse til den restaurant hvor Niclas og de andre er.

Taxa chaufføren sætter mig af og siger jeg skal gå resten… jeg skynder mig at ringe til Niclas, og 2 min. efter lægger han på. For der stod han, lige foran mig, på en varm september aften i Barcelona.

Den smukkeste mand. Den dejligste mand. Ham jeg vidste fra starten var den der helt specielle. Ham jeg ikke kunne stoppe med at tænke på. Ham der altid får mig til at skraldgrine. Ham der holder om mig på den der måde hvor det hele bare passer. 

Der stod han.

Selvom det kun var en uge havde jeg savnet ham noget så inderligt. 

Vi fik champagne med de andre, kyssede, nød det og gik ud i natten for at finde vores hotel.

Da vi kom hjem satte han sig på gulvet for at binde skoene op. Jeg syntes det tog usandsynlig lang tid. Virkelig.

Indtil det gik op for mig han var på knæ. 

Åh.

Han sagde de smukkeste og fineste ting til mig, den varme september aften i Barcelona. 

Jeg blev så rørt, overrasket og wow’ede. Jeg sagde ja, vi krammede i hvad der føltes som 100 år. Åh. 

Om mandagen da butikkerne åbnede gik vi ud for at finde en ring. Han ville gerne vi fandt en sammen, så det blev lige den jeg gerne ville have. 

Vi prøvede nogle forskellige. Ingen passede. De var for små. Ikke sådan helt rigtige. Fine, men ikke til mig.

Vi gik forbi en mikrobutik. Jeg så den, prøvede den. En fin ring i hvidguld med den smukkeste diamant. Simpel og helt smuk. Den fineste ring jeg har set.

Det var helt eventyrsagtigt da jeg prøvede, den passede helt perfekt (og uden lyv har Niclas fortalt at jeg gispede – ha!). Med det samme vidste vi det var den.

Vi gik hen på en plads i solen, Niclas gav mig ringen på. Vi krammede. Jeg græd af lykke. Det fineste øjeblik, i den dejligste by, med det bedste menneske jeg nogensinde har mødt.

Tænk at jeg skulle være SÅ heldig ind det liv.

Hele dagen var jeg overvældet af kærlighed og taknemlighed. Taknemlighed over at  få lov til at opleve så meget dejlighed i det her liv.

Det er jeg stadig. 

Det er dejligt at være forlovede. Det dejligste er dog tanken om at få lov til at bruge resten af mine dage med ham. 

Niclas åh Niclas. 

Advertisements

2 thoughts on “Det største ja

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s