Den skide balance 


Jeg kan vildt godt forstå behovet for mere “balance”, et skift i forhold til hvor vi lægger vores fokus og generelt mere ro. Det er lidt den nye trend, som jeg selv i en del år har været en del af. 

Det der med at stå lidt af præstationstoget… det kan også være så fint! Det må bare ikke blive det nye ideal. Det må ikke blive det nye rigtige. Der findes nemlig ikke noget rigtigt, jo for dig og for mig, men det kan være to vidt forskellige ting. 
Når folk spørger mig hvorfor jeg aldrig lægger slik op eller hvorfor jeg ikke spiser kage eller selv den person der spurgte hvorfor jeg ikke lagde flere uperfekte billeder op…. for det første er jeg ikke sådan en slik type, for det andet hvorfor skal jeg det? 
I jagten på det “balance” tror jeg at vi skal passe rigtig meget på at det ikke bare bliver det nye ideal. I jagten på udvikling og nytænkning skal vi passe på vi ikke ender med at gøre præcis det samme som vi plejer bare i andre klæder. 
Ingen er i “balance” hele tiden. Og du må ikke tro at fordi du har en dag eller en uge eller et liv hvor du ikke mediterer, lever af grønne grøntsager (glutenfri diæt!), træner hårdt men er super mindfull på samme tid, elsker dine deller men er slank og tilfreds på samme tid, er der for din mand, veninder og børn men samtidig bruger tid alene i naturen for at lade dig op, tillader dig selv lidt slik og rødvin men ved altid hvornår du skal stoppe fordi du er så meget i kontakt med dig selv og din kropsbevidsthed, at du er mindre god…. Uh. Jeg bliver forpustet af bare at skrive det. 
Du behøver ikke prøve at være i balance, du kan bare være der hvor du er.
Min pointe er lidt at det nye uperfekte ikke må blive det gamle perfekte, nemlig endnu et uopnåeligt ideal. Så tag det lidt roligt på denne mandag. 
Du gør det skide godt ja du gør! 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s