Woman – aldrig din skyld


I de her dage er det 10 år siden jeg blev voldtaget. Jeg troede jeg døde, jeg følte jeg døde. En del af mig døde. 

Jeg troede ikke jeg kunne blive den samme, og jeg havde ret. Jeg blev aldrig den samme. Men jeg blev en der overlevede noget der var ved at slå mig ihjel. Og idag er jeg ikke bare en der har overlevet, men en der lever. En der elsker. En der kæmper. En der har vundet. 

Jeg føler jeg har vundet, over ham. Ham der prøvede at ødelægge mig. I Woman kan du idag læse om da det skete og hvorfor jeg ikke anmeldte det. 

Retssystemet er ikke fair. 

Det er ganske enkelt ikke okay. Jeg vandt min personlige sejr, men det var uden hjælp fra retssystemet. 

Det er takket være min familie, mine venner, kærlighed og uanede mængder af psykologhjælp!
Tag godt imod det ❤️ #aldrigdinskyld 

Advertisements

2 thoughts on “Woman – aldrig din skyld

  1. Hej Nina
    Jeg følger dig og har gjort det længe. Du virker til at være en grounded person, og utrolig stærk, eftersom du har hjulpet dig selv ud af et mareridt, som ingen ønsker. DU er stærk. Dog bliver jeg UTROLIG harm, når du beskriver den psykologiske skadestue som et sted for tosser. Der tabte jeg SÅ meget for dig og er egentlig ikke en person, som blander mig. Men her synes jeg du går GEVALDIGT over stregen. Man er IKKE tosset fordi man kommer derind, men har faktisk ladet sig gå i en form for behandling. Det skal krediteres, ikke tales nedværdigt om. Man skal bestemt ikke kalde andre for tosser – især ikke dem, som rent faktisk gør noget for sig selv. Det troede jeg, du vidste. Jeg har været der, da min veninde var indlagt. Det var en mundfuld, men da vi lever i et samfund, hvor der er plads til alle, så vil psykiatrisk afdeling også være et sted for alle med sygdomme inde i hovedet. Det var en kæmpe mundfuld at komme derind på besøg, især fordi min veninde ikke stod og “var en af de tossede”, som bankede hovedet ind i væggen. Men jeg fandt ud af at de faktisk også var der og jeg synes det var SEJT at de var i behandling – de tog hånd om deres problemer. Jeg bliver HARM over at du vil vise hvor godt styr du har fået på dit liv igen – men det er ulækkert at du ser det som en sejr ikke at blive indlagt med “tosserne” – måske det kunne have hjulpet dig istedet for at stigmatisere andre, som ikke kunne klare sin kamp alene.

    Det håber jeg du vil tænke over – måske endda lige tage tilbage. Jeg synes det er flovt, når du egentlig at nogle meget fornuftige værdier i dit liv. Måske du selv en dag blev “en af de tossede”, så vil jeg elske at læse dit indlæg og du skal tage din ord i dig igen.

    Undskyld, men jeg har brug for at bakke de svage op – især når det handler om psykiske lidelser – så skal man ikke stigmatiseres – det er præcis problemet i vores samfund.

    God weekend – nu vil jeg besøge min “tosset” veninde!

    Vh. Louise

    • Hej Louise
      Jeg kan sagtens forstå din kommentar. Tak for den. Den ville jeg også selv studse over. Jeg har ikke brugt ordet tosse (det er nogle gange svært at styre alt der står i blade), og kender flere der har været indlagt eller kæmper med psykiske problemer. Jeg bakker i den grad op, og synes ikke det er svagt. Jeg synes også det er sejt! Det er altid sejt at få hjælp til sine problemer. Da jeg kom ind i venteværelset var det en vild oplevelse fordi der var en der bankede hovedet ind i væggen og 10 brandmænd der kom ind med en person som prøvede at slippe fri… det var jeg overrasket over fordi det ikke heller ikke er det jeg har oplevet når jeg har været på besøg hos nogle af dem jeg holder af som har været indlagt. Det jeg med den oplevelse prøvede at italesætte var manglen på frirum hos den psykolog jeg var hos. Jeg havde efter den oplevelse brug for at sige højt at jeg havde det virkelig svært. At jeg følte at der var noget der døde i mig, at jeg havde svært ved at se livet give mening… men så snart jeg havde sagt det blev jeg skubbet videre i systemet. Der var ikke plads. Det var det der var min pointe. Jeg blev enormt overrasket da jeg blev sendt videre så hurtigt. I den situation havde jeg brug for at sige hvor svært det var. Jeg følte ikke jeg havde brug for at blive indlagt. Ikke fordi der er noget i vejen med det. Tværtimod. Jeg havde bare brug for et frirum til at sige nogle følelser som var utrolig svære.
      God weekend!
      Nina

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s