Psykomotorisk personlig træning

Jeg tilbyder nu psykomotorisk personlig træning i Fitness Skuret som ligger i Albertslund, lige ved stationen.

Hverdagsstærk træningsforløb er til dig der gerne vil blive stærkere fysisk og psykisk. Det er til dig der er et ganske almindeligt menneske som ønsker at mærke fysisk og psykisk styrke, tillid og tilpashed i egen krop. Vi træner sammen i Fitness Skuret over 10 gange, hvoraf den første er en samtale hvor vi sammen sporer os ind på hvad du ønsker mere af, hvilken retning du vil bevæge dig og hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe dig.

Mange der kommer hos mig har oplevet stress, smerter, har sygdomme, udfordringer i forhold til sundhed eller har haft svært ved at finde en god balance i forhold til træning så man ikke kun oplever alt eller intet. Jeg vil gerne lære dig at træne ud fra dit udgangspunkt og under de omstændigheder der gør sig gældende i dit liv. Træning og bevægelse er for alle, og det skal helst være noget du kan blive ved med resten af livet, også efter vores forløb er slut. Redskaberne til bæredygtig træning vil jeg gerne give dig, jeg ønsker for dig at du kan have et stærk og solidt forhold til dig og din krop. Bevægeglæde er for alle.

Indtil d. 1/6 kører jeg med en rabat så du får et forløb til kun 4500kr., du sparer altså 1000kr.! Hvis du gerne vil vide mere så kontakt mig på info@ninaq.dk. Jeg glæder mig til at se dig i Fitness Skuret!