Ny uddannelse – nye muligheder 


Jeg har spændende nyt, som jeg er super bejstret omkring!

Som jeg har skrevet en del om er det med mine led ikke altid godt. 

Jeg har haft problemer med leddene i 10 år og har perioder hvor jeg bl.a. går med krykker.

Det betyder også at der er perioder hvor det er svært at træne med vægte. Jeg vil gerne kunne træne altid, uanset hvor og hvordan min krop har det. Jeg vil også gerne kunne dygtiggøre mig og give redskaber videre til andre, så de lærer at bevæge sig uanset omstændighederne. 

Så langt, så godt!

Jeg er i uddannet fitnessinstruktør, psykomotorisk personlig træner og coach. Derudover er jeg igang med min bachelor som psykomotorisk terapeut.

Nu skal jeg også igang med en uddannelse som pilates instruktør! 

Det bliver så fedt at få flere redskaber til at bevæge mig og lære andre bevægelse uanset omstændighederne. 

Jeg glæder mig så meget til at lære mere, blive en dygtigere træner/coach/sundhedsperson!

Vil du læse mere eller skal du med mig? Så tjek det her.

God dag venner! 

Advertisements

Hverdagssund med Nina Q


Kan i huske jeg for nogle dage siden spurgte om i var interesseret i et foredrag og biodynamisk grøntsagsbaseret måltid som min kæreste laver? 

Jeg har nu oprettet et event og billetter kan købes nu. Til foredraget vil jeg snakke om mit forhold til sundhed, sociale medier og kropsbilleder, sund i krise og hvordan man behandler sig selv bedst muligt selv i skøre situationer. 

Derudover kommer der til at være mulighed for at du kan stille de spørgsmål du måske sidder med. 

Jeg er super spændt og glæder mig meget til at se jer.
God aften venner!

Få din billet lige her

Når tyndhed er målet


Forleden dag snakkede jeg med min kæreste om det at være tynd… Altså som mål. Det var en længere snak om hans og mit syn på sundhed, min rejse, sundhedsbranchen og hvad jeg nogle gange synes er svært…

Jeg synes til tider det er svært at være i en branche hvor idealet enten er tyndhed, stærkhed eller en ekstrem kombination af de to.

Jeg har været tyndere end jeg er nu. Dengang jeg trænede 2 gange om dagen, var bange for kulhydrater og hadede min krop. 

Jeg havde tabt mig en del kilo, men pludselig var ingenting godt nok. Jeg tror at være overvægtig symboliserede en rigtig forfærdelig tid for mig, en tid fyldt med skam over en voldtægt, skam over at drikke, skam over at overspise og at jeg trækkede mig fra verden. 

En tid jeg skulle væk fra og aldrig tilbage til.

Så da jeg blev normalvægtig var det heller ikke nok. Ingenting var godt nok. Jeg havde de vildeste træninger, men græd fordi jeg ikke følte det var godt nok. 

Måske du kender det? 

Da jeg blev syg for 2 år siden kunne jeg ikke træne så hårdt, jeg har ikke kunne det lige siden. Det har faktisk været en velsignelse! 

Jeg har skulle lære at være frem for at gøre. Jeg har skulle lære at stole på jeg er god nok som jeg er. Det har været en kæmpe gave. 

Ikke at sige sygdom bare er godt, men det gav mig en brat opvågning. 

Idag træner jeg mellem 2-5 gange om ugen, alt efter energi niveau og lyst. Det virker for mig. Jeg har en stærk krop på trods af sygdom. Jeg respekterer min krop og hvad den kan og ikke kan. 

Jeg vejer mere end da jeg var tyndest. Jeg er sundere, stærkere, har ikke migræneanfald, er stolt fremfor at hade mig selv. 

Dét er min krop når den er sund og stærk. Alle ser forskellige ud! Nogle er super slanke, nogle har sixpack, nogle har ikke… 

Alt er så okay!

Jeg tror at det bliver nemmere at være sund når man ikke tænker at den fysiske udformning på kroppen = sundhed. 

Sundhed er mange ting. For mig er sundhed ikke lig med afsavn og selvhad… Så er det faktisk meget fint at jeg vejer mere. Fuck vægten! 

Det er hele mig der betyder noget. Ligesom det er hele dig der betyder noget. Ikke kun et ideal eller udseende. 

Måske du kan gøre det nemt at være sund ved at fjerne en forventning om en speciel måde at se ud på, men vær undersøgende overfor hvordan din krop ser ud når den er sund!

Husk. Du gør det skide godt!

Jeg er mit før billede


Jeg ved før/efter billeder er populære. Jeg har også lavet nogle. Men sådan har jeg det ikke længere. 

Sådan så jeg ud da jeg var større. Det er ikke mit før billede. Det er stadig mig. Det er stadig min krop, også selvom den ikke ser sådan ud længere. 

Der ligger så meget skam i at være overvægtig. Jeg fik en del kommentarer “du har sådan en smukt ansigt” “hvis du bare lige tabte dig 10-15 kilo ville du være super flot”. Da jeg tabte mig fik jeg af vide hvor flot jeg var blevet, som om jeg var grim før.

Det gjorde ondt. Det gjorde pisse ondt. Jeg vidste godt selv at jeg havde taget på. Jeg skammede mig nok. 

Det er måske lidt mærkelig når jeg er personlig træner, tænker du? Men jeg tror simpelthen ikke på at skam og selvlede har ført til positive succesrige oplever og varige forandringer.

Jeg vil gerne opfordre til at have det godt, uanset hvad vægten siger. Vægt og størrelse er aldrig noget man skal skamme sig over. Skam har sjældent ført til mere selvkærlighed og livsglæde. Tværtimod. 

Det er helt okay at sige ellers tak til andres bullshit. Vid at det er ikke har noget med dig at gøre, men andre menneskers issues. Så bare sig ellers tak, klap dig selv i måsen og nyd solen! 

#dugørdetskidegodt


Jeg har tabt en masse kilo. Jeg har skammet mig over at have været overvægtig. Jeg har også lært at jeg gjorde mit aller bedste.

Da jeg var 18 blev voldtaget. Det var en virkelig hård tid. Jeg lukkede ned og gjorde hvad jeg kunne for at passe mit arbejde og komme igennem den mest forfærdelige periode af mit liv.

Jeg fik mareridt, hver nat. Det var forfærdelige mareridt. Jeg mistede følelsen af livsglæde og forstod ikke hvorfor jeg skulle være til.

Jeg drak og spiste rigtig meget. Det blev mine måder at håndtere det der var sket, mine mareridt og det forfærdelige sted jeg var i mit liv.

Jeg stoppede med at veje mig da jeg kom op over 90, men jeg tog mere på. Måske jeg på et tidspunkt vejede omkring 100 kilo.

Det er egentlig ligegyldigt hvad jeg vejede, men det var et udtryk for hvor jeg var i mit liv.

Da jeg begyndte at tabe mig var det ikke en “nu skal jeg tabe mig og være fit”, men mere en “nu vil jeg gerne noget andet”.

Jeg begyndte at gå ture om aftenen istedet for at drikke vin og spise. Jeg sov bedre og fik mere overskud. Langsomt fik jeg det bedre i mit liv. Jeg tog små skridt som jeg kunne overskue og som føltes godt.

Jeg fortryder ikke noget. Jeg skammer mig ikke. Jeg er stolt. Det var ikke sundhedsmæssigt den bedste periode af mit liv, men det var mine 100 %. Det var mit bedste.

Hvad ville alternativet have været? Det tør jeg slet ikke tænke på.

Min pointe er at du gør det måske allerede skide godt, også selvom du ikke ligner forsidemodellen på iform. 

Måske du har en periode i dit liv hvor tingene er lidt svære. Det er livet nogle gange. 

Jeg siger ikke du bare skal sige fuck det hele, men måske istedet for at slå dig selv oven i hovedet, så give dig selv et knus og et klap på skulderen.

Omsorg, forståelse, accept og støtte har trods alt forandret mere end selvhad og en hammer i hovedet.

Husk, du gør det skide godt!

Når kroppen ændrer sig


Samme krop. 4 forskellige tider i mit liv. 

Billede 1 var efter at have været sengeliggende i en del måneder. 

Billede 2 efter jeg lærte at træne med kettlebells (tak Anna Bogdanova). 

Billede 3 sidste sommer. Trænede en del og kunne en del.

Billede 4 nu. Efter at have været syg i noget tid. Men træner stadig.

Kroppen har været en del sygdom og av igennem. Kroppen kan klare en masse! Kroppen ændrer sig. Alt ændrer sig. 

Det sværeste for mig har været det psykiske. Det der med at kroppen ændrer sig. For hvis målet er at være laber og målet kun kan se ud på én måde kan man hurtigt få en følelse af at være utilstrækkelig når livet sker. 

Men men. Livet sker. Og det gør det nogle gange. Man kan blive syg, få stress, blive skilt, blive fyret eller what not. Livet kan ske. 

En måde at komme igennem det på er at måle på andre ting. Jeg har ikke sixpack. Har aldrig haft det. Men jeg har trænet hårdt for at blive “fit”. Men med en krop der kan blive syg og få ondt i leddene er det bare svært nogle gange… 

Der har været perioder hvor man ikke kan være “optimal”, men måske det er helt optimalt alligevel? 

Hvis du forventer noget andet end det du kan gøre er der stor risiko for at få en evig følelse af nederlag.

Jeg har i hvertfald lært at det bedste jeg kan gøre for min krop og mit sind er at være omstillingsparat. At være klar til se anderledes på min situation, mit Iiv og dermed også min krop. 

Er det vigtigste virkelig at have den flade mave eller er det at være glad i maven? Det min sygdom har lært mig er at min lykke ikke er defineret ud fra min krops udformning. 

Det vigtigste for min lykke er at have et godt liv. Et godt liv hvor jeg kan bevæge mig, træne, grine så græder, kysse min kæreste, kramme dem jeg holder af, bade i havet, lære nye ting, spise ost og sove eftermiddagslure. 

I en verden hvor kroppen ofte bliver vurderet, hele tiden, synes jeg det er okay at stille spørgsmål ved om det er sådan dit liv skal være. 

Du bestemmer nemlig helt selv!

Mind lige dig selv om hvor mange fantastiske ting der er i livet udover den perfekte krop. 

Du gør det skide godt! 

Kys 

#duermereendenkrop


#duermereendenkrop ❤️ 

Sådan endte jeg med at se ud da jeg gerne ville presse mig selv for at få min drømmekrop. Men min drømmekrop fandtes ikke. Ingenting var godt nok. 
Jeg var igang med to uddannelser på en gang. Arbejdede i weekenderne. Trænede 2 gange om dagen og dyrkede hot yoga så snart der var tid. 
Levede low carb, med en overbevisning om at carbs var farlige. Mad var farligt, jo mere træning jo bedre. Havde vilde ledsmerter og ja listen er lang.

Jeg havde tabt mig 30 kilo. Jeg skammede mig over at have været overvægtig og årsagen til jeg tog på. Det var en forfærdelig tid… 
Istedet for at vise mig selv noget omsorg og være stolt af hvor meget jeg havde klaret mig igennem blev det til hårdt-mod-hårdt… 
Jeg kan huske en dag jeg havde løbet om morgenen, været i skole, styrketrænet i 1,5 time og dyrket 1,5 times hot yoga. Da jeg kom hjem så jeg mig i spejlet og så det ansigt. 
Jeg begyndte at græde fordi jeg jo bare var dybt ulykkelig. Der indså jeg at det måske ikke handlede om min krop eller mit ydre, men om en indre kamp. Måske du er lige der hvor du skal være og slet ikke behøver at gøre noget som helst.

Brug gerne #duermereendenkrop for at sætte fokus på hvem du er udover din krop! Jeg er sikker på du kan meget andet end at have en krop. Du er sikkert både klog, venlig, rar, omsorgsfuld, kærlig, sur, vred, følsom, stærk og alle mulige andre ting. 
Hvem er du udover en krop på sociale medier?