En god mellemting

  
Dagens noget tåget løbetur… Jeg ved ikke hvor langt eller hvor hurtigt jeg løb. Jeg ved jeg har det godt nu. 

Det er vigtigt for mig! 

Men skal man ikke presse sig selv til sine træninger?!?!

Jo. Nogle gange. Når overskuddet er der. Det er mit ikke for tiden. 

Studiet fylder virkelig meget og jeg har bare været sådan ret stresset og følt mig presset på mange fronter. Så jeg har ikke brug for at presse mig selv på flere fronter. 

Det betyder ikke at jeg giver helt op og lægger mig under dynen for evigt. Det får jeg det heller ikke godt af. En god mellemting. Ved ikke at presse mig selv får lyst til min træning.

Lige nu skal jeg have det godt, og en 25 min. løbetur var rigtig fint. Ligesom at igår var 15 min. swings og en halv times dans fint. 

Der er resten af livet til at presse mig selv. Det går nok alt sammen! Nu handler det bare om at have det godt. 

God lørdag venner!

Advertisements

Motivation

  
Let’s face it…

Der er bare dage det er sjovere at træne end andre. Nogle gange gider jeg ikke og andre gange er det fordi jeg bare skal gøre noget andet.

Måske det her kan hjælpe dig i perioder hvor du kæmper lidt.

  • Måske det handler om at den planlagte træning keder mig, så gør jeg noget andet. Variation er vigtigt for mig.
  • Det hjælper mig at sætte musik på. Nogle gange prodigy, andre gange happy happy, andre gange 90’er hip hop.
  • Jeg diskuterer så lidt med mig selv som muligt og tager tøjet på og gør noget.
  • Træning med andre virker for rigtig mange!
  • Find et tidspunkt på dagen der virker! Jeg skal som regel op kl. 6 og ved at jeg derfor ikke står op kl. 5 og træner, så planlægger jeg at gøre det senere.
  • Siger til mig selv jeg skal lave halvdelen af det jeg har planlagt (så er det mere overskueligt at komme igang) og når jeg er igang har jeg som regel lyst til at lave det hele alligevel.
  • Slapper lidt. Måske du har brug for en uges pause, så du igen glæder dig til træningen.

Hvad virker for dig?

God træning!

Giv lige lidt plads 

  
Det er snart et år siden min mor blev opereret for kræft i hjernen. Det har været et hårdt år. En vågen hjerneoperation, stråler og kemo. 

Min sundhed, mål og forventninger blev sat på pause. Det vigtigste var at komme helskindet igennem en svær tid. Alle sammen. 
Jeg har i det sidste års tid trænet når jeg havde lyst. Det jeg havde lyst til. Jeg har ikke haft nogen plan. 
Det har fungeret mega godt! 
Det har betyder jeg ikke har givet op på min træning. For jeg har stadig trænet hver uge. Alt efter humør! 
Jeg giver op når kravene bliver for store og uoverkommelige… Så hvis der ikke er nogen krav, mega win! 
For tiden træner jeg ret meget igen. Fordi jeg har lyst! Det er drevet af lyst, og derfor er det sjovt! 
Jeg tror jeg havde givet op på min træning hvis jeg skulle have levet op til alt muligt… 
Jeg stoler på at det går som det går og det er så fint! 
Hvis du sidder i lorten lige nu kan du måske give dig selv lidt plads. Træningen kommer igen, ro på. 
Du gør det skide godt!

Sådan rimelig upassende og urigtig 

  
Der er så mange rigtigheder… 

Det er sygt nok. Og lidt pres. Du kan måske nikke genkendende til det her:

  • Det rigtige job der opfylder alle dine selvrealiserings behov
  • Det rigtige studie hvor du altid deltager med nysgerrighed
  • Den gode kæreste der ikke råber eller bliver vred
  • Den altid lyttende veninde
  • Det gode familie medlem
  • Det gode menneske der altid er balance (jeg er sygt træt af ordet balance)
  • Rolig, fattet, har styr på dit shit
  • Samtidig har du den perfekte krop (som du bare er kommet til ved at have det godt med dig selv)
  • Du stråler bare af overskud og skriver om hvordan du er i balance på sociale medier med et billede af et meget overskudsagtigt quote

Wow! Det er lidt meget ikke?

Du kan også:

  • Ikke give en fuck
  • Fokusere kun på det ydre og glemme “den der fucking balance” lidt
  • Være den dårlige kæreste, veninde, søster 
  • Lade være med at skrive om din dårlige dag med en konklusion om at du er i balance
  • Anerkende at vi alle er ude og skide nogle gange

Måske det gør dig glad. Måske ikke. 

Jeg kan ikke det der halløj i hvert fald. 

Jeg er voldsomt dårlig til at gå i skole. Jeg kommer altid for sent eller kommer ikke. 

Jeg er forholdsvis dårlig til nære relationer.

Jeg har ikke den perfekte krop. 

Jeg overspiser til tider og synes det er så fint.

Bare slap af. Du gør det så godt!

#dugørdetskidegodt

  
Nogen synes jeg er tyk. Nogen synes jeg tynd. Nogen synes jeg er stærk. Nogen synes jeg er slap. 

Jeg synes selv det går rimelig godt. 

Har du sixpack er du sej. Har du ikke er du sej. 

Træner du efter at blive den stærkeste, hurtigste eller sejeste? Fedt! Træner du fordi du synes det er sjovt og du elsker at være social? Fedt. Træner du alene derhjemme for at få ro i hovedet? Fedt! 

Skal vi ikke bliver enige om der findes ikke én fælles vej? 

Hverken for hvordan man ser ud, træner eller i det hele taget lever sit liv. 

Du gør det der virker for dig, så gør jeg det der virker for mig! 

Aftale?

 Derfor virker det jeg gør måske ikke for dig og omvendt. 

Det er din sundhed. Dit liv. Dit ansvar. Dine regler. 

Jeg er sikker på uanset hvordan du gør det, så gør du det helt vildt godt! 

God mandag venner!

Mikro skridt

  
Kæmpe skridt! Det ser SÅ fint ud. Også når man ser før/efter billeder med folk der har set lyset og tabt sig 65 kilo på 1,5 uge..

Men hvad så bagefter? 

Har du prøvet at hoppe så højt og langt på samme tid? Kan man blive ved med det uendelig mange gange… Nej ikke rigtigt. Det bliver for hårdt og man bliver nødt til at give op. 

Så hvad med at du gør noget andet? Hvad med du bare tager det mindste skridt du kan og soler dig i din succes. 

Det er altså helt ok at lykkes, det handler bare om hvordan du angriber det. Små skridt fremfor store. 

Ingen restriktioner eller vilde nytårsfortsæt du ender med ikke at kunne holde.

 Vælg at du gør noget andet. At du er god ved dig selv. At du vælger succes fremfor (garanteret) nederlag! 

Jeg tror så meget på at du kan tage det lille skridt. 

Det er faktisk for mange mere angstprovokerende end det store skridt.

 Men de små skridt er vejen til succes og “ja-jeg-kan-fandme-godt-oplevelser”. 

 Du kan alt! Også balancen og de små skridt.  

Godt nytår!

Mål for 2016

 
Jeg læser ofte om mange på insta og facebook der har en masse mål for 2016.

Det har jeg ikke. 

Fordi mit liv ofte er lidt udfordret (godt ord ikke?!) så fungerer det der med forventninger om at jeg skal kunne det ene eller det andet bare slet ikke.

Min store usikkerheds faktor har siden jeg været barn bestået af tanken:

Er jeg god nok?

Og idag ved jeg godt at det er jeg.

Men for mit vedkommende har vejen dertil handlet om den fulde accept af mig. 

Accept af den jeg er i idag, og ikke når jeg har nået mit mål. 

Jeg har altid haft ekstremt høje forventninger til mig selv. Selvom nogle vil påstå det kan være et drive, har det for mig mest været et slag i hovedet. Der var aldrig noget der var godt nok.

Derfor har det med at bruge mindre tid på mål og forventninger virket exceptionelt dårligt for mig.

Accept og bare vide jeg gør mit bedste betyder for mig at jeg får gjort en masse fordi jeg ikke sætter noget pres på mig selv.

Det har virket for mig! If it ain’t broken don’t fix it. 

Ingen mål for mig i 2016. Jeg gør mit bedste hver dag. Det ved jeg af erfaring. Så må vi se hvor vi lander.

Hvad har du af mål?