Bryllupsklar


Da jeg blev forlovet var der en del der skrev og spurgte om jeg skulle tabe mig op til brylluppet og hvordan jeg skulle blive klar, sådan rent kropsmæssigt.

Jeg føler mig nu klar. Helt og aldeles.

Det jeg har gjort er….

Præcis det samme som jeg plejer.

Jeg træner 3-5 gange om ugen. Nogle gange mindre når mine led driller. Jeg har spist varieret. Masser grøntsager, protein og pizza når jeg havde lyst. Drukket masser af vand, greenies og vin når jeg havde lyst.

For mig virker det ikke det der med kur tanken. Jeg ender altid med at overspise før eller siden og føle mig som et nederlag allerede før jeg er gået igang.

Istedet har jeg haft fokus på at gøre ting der gjorde mig godt, generelt set. Haft de basale ting på plads og spist pizza eller drukket vin efter lyst og prøvet at have fokus på at nyde det istedet for at skamme mig. Det er trods alt bare en ret så uskyldig pizza.

Jeg har generelt lyst til sunde vaner. Ikke fordi jeg er kvinde og dermed automatisk skal tabe mig op til mit bryllup, men fordi det har jeg det bedst med og trives med.
Jeg er lidt træt af forventningen om at der er så mange situationer i livet man som kvinde skal tabe sig til. Jeg er sund og stærk. Hvorfor skal jeg absolut være lille?

Jeg tror også at min kommende mand er stolt fordi jeg træner og passer på min selv, ikke på grund af en str. eller et vægttab.

Det er nu engang sådan jeg ser ud når jeg sund. Super gennemsnitlig.

Sååå… jeg har levet som jeg plejer.

God dag min ven!

Advertisements

Woman – aldrig din skyld


I de her dage er det 10 år siden jeg blev voldtaget. Jeg troede jeg døde, jeg følte jeg døde. En del af mig døde. 

Jeg troede ikke jeg kunne blive den samme, og jeg havde ret. Jeg blev aldrig den samme. Men jeg blev en der overlevede noget der var ved at slå mig ihjel. Og idag er jeg ikke bare en der har overlevet, men en der lever. En der elsker. En der kæmper. En der har vundet. 

Jeg føler jeg har vundet, over ham. Ham der prøvede at ødelægge mig. I Woman kan du idag læse om da det skete og hvorfor jeg ikke anmeldte det. 

Retssystemet er ikke fair. 

Det er ganske enkelt ikke okay. Jeg vandt min personlige sejr, men det var uden hjælp fra retssystemet. 

Det er takket være min familie, mine venner, kærlighed og uanede mængder af psykologhjælp!
Tag godt imod det ❤️ #aldrigdinskyld 

Hverdagssund bevægelse og glæde

Sundhed bliver ofte omtalt som en kamp, en kamp som man skal vinde. “Kampen mod kiloene”, “kampen mod sig selv”. 
Men ville det ikke være rart hvis man ikke behøvede kæmpe? 
Ofte når folk tager på eller overspiser handler det ikke om mad, men måske en oplevelse af ikke at kunne rumme det svære, det grimme og alt det vi helst ikke vil føle. Det er også ubehageligt. Men det er der jo uanset hvad. 
Man kan gå i terapi, man kan få massage, man kan mange ting. Der findes ikke noget rigtigt eller forkert. En ting der virker for mig er at komme i kontakt med kroppen. At være tilstede. I kroppen. Ikke i tankerne. At være i det der er. Smukt eller grimt. 
Sundhed handler for mig også om glæde. Jeg oplever en glæde ved at komme i kontakt med min krop, ved at kunne mærke mine fødder, mine ben, min mave, min ryg, mine arme, nakke og hoved. Hele min krop. 
At være i kontakt med hele mig giver mig en følelse af grounding, en oplevelse af at være forankret i mig. Det vil jeg gerne rigtig give videre til dig. 
På mit hold i januar vil vi arbejde med tilstedeværelse, accept, styrke, mobilitet og ro. Det bliver 1,5 time med bevægelse og afspænding. 1,5 time som forhåbentlig bliver en frirum for dig. 
Send en mail til qittoora@gmail.com hvis du skal med.
God dag min ven.

Skær det unødvendige fra


Jeg har ikke lange ben. Jeg er heller ikke tynd. Jeg har ikke langt hår. Jeg har fedt på kroppen også på maven. Jeg har lidt trekant formede bryster. Det ene lidt større end det andet. Mine øjenvipper er super korte, sådan lidt tagrende agtige. Jeg har æblekinder. 

Men ved du hvad? 

Det betyder ingenting, virkelig ingenting, for hvordan jeg har det med mig selv eller min lykke i mit liv. Andre læser det måske som noget negativt, men jeg synes det er sødt for det min krop. Min krop der har været igennem så meget og klaret det så fint. Det er ikke andres idealer der skal bestemme hvordan jeg har det med mig. 

Aldrig har jeg været så lykkelig for livet som jeg er for tiden. Det er ikke min krops udformning der dikterer om jeg tillader mig selv og opleve gode ting med dem jeg elsker. 

Hvad tildeler du opmærksomhed? Jeg synes livet er så fantastisk, dejligt, hårdt, brutalt, roligt, rutschebaneagtigt…. men det er simpelthen ikke andres forventninger, mine egne urealistiske neuroser, eller negative kommentarer der skal diktere hvordan jeg skal have det med mig selv og mit liv. 

Måske du allerede gør det skide godt og har det skide godt, hvis du bare lige skærer alt muligt unødvendigt (som sindssyge idealer) fra? 

Du gør det skide godt!

Du er god nok!


Jo mere jeg tror på mig selv jo flere valg der er gode for mig er jeg i stand til at træffe. Jo flere sunde valg jeg træffer, jo stærkere føler jeg mig og det styrker mig i forhold til at leve det liv jeg har det allerbedst med. 

Det handler ikke kun om grøntsager of træning. Det handler om meget mere. Det handler om alle handlemønstre i livet som måske kan frarøve dig det liv som du ønsker og drømmer om.

Jeg synes det er vildt spændende at arbejde med det der med at være sin egen værste fjende, for det er netop en af de ting der kan forhindre dig i at tro at du fortjener det allerbedste, og dermed også forhindrer at du træffer sundere og mere livsglade valg. 

“Jeg er ikke god nok”

“Det her kan jeg ikke finde ud af”

“Jeg er ikke klog nok, smuk nok, stærk nok, tynd nok – you name it, bare aldrig nok”

Alle de der små ting mange fortæller sig selv, som jo ikke passer! 

Fordi tanker er tanker og ikke nødvendigvis sandheden. 

Men hvordan gør man så når man er kommet ind i den der onde spiral? Jeg kalder den ofte for selvhadsboblen. Den bobbel 95 % af dem jeg har arbejdet med kender. Den der kan være svær at komme ud af. Men som man kan komme ud af! 

For mig er der flere ting der har hjulpet og jeg har prøvet at lave en guide som måske kan hjælpe dig hvis du sidder fast i selvhadsboblen.

  1.  For det første går jeg aldrig ind i følelsen af ikke at være tynd nok, klog nok, stærk nok, tilstrækkelig, ______ (indsæt selv noget negativt). Aldrig i situationen. I situationen ved jeg at det ikke nytter noget at kigge på problemerne fordi jeg ikke er særlig objektiv, men fanget i en øv-stemme. Derfor siger jeg “shh”, “hold kæft” eller  “jeg ser dig men har ikke tid lige nu”. Jeg anerkender den er der men jeg vælger hvornår jeg skal tage mig af det. Det er mig der bestemmer og ikke mine tanker.
  2.  Jeg venter til dagen efter, aftaler et tidspunkt med mig selv hvor der er ro og plads til at se på hvad der skete. Jeg vælger et tidspunkt hvor jeg er ude af følelsen, så jeg kan se på det lidt udefra. Ofte for mit vedkommende handler det ikke om ydre ting, det handler jo som oftest ikke om ikke at være tynd nok eller stærk nok, men en indre smerte. F.eks. relationer som egentlig ikke gavner mig, eller som er svære.  
  3. Jeg beskæftiger mig med mennesker og ting jeg ved der gavner mig. Jeg sætter mig selv mindre mål som er let tilgængelige og som sikrer mig en følelse af succes og at jeg godt kan. Det nytter ikke noget at sætte barren for højt og endnu engang fejle. Hellere sætte den lidt lavere og lykkedes. Det handler om at bygge dig selv op.
  4. Anerkend de ting du allerede gør. Anerkend og ros dig selv for de ting du gør som allerede er gode ting. Gode vaner, gode relationer eller nye ting du har fundet ud af du godt kan. 

Desuden handler det om generelt set at give sig selv lidt lang line.  

Jeg hepper på dig. Jeg synes du gør det så godt.

Den skide balance 


Jeg kan vildt godt forstå behovet for mere “balance”, et skift i forhold til hvor vi lægger vores fokus og generelt mere ro. Det er lidt den nye trend, som jeg selv i en del år har været en del af. 

Det der med at stå lidt af præstationstoget… det kan også være så fint! Det må bare ikke blive det nye ideal. Det må ikke blive det nye rigtige. Der findes nemlig ikke noget rigtigt, jo for dig og for mig, men det kan være to vidt forskellige ting. 
Når folk spørger mig hvorfor jeg aldrig lægger slik op eller hvorfor jeg ikke spiser kage eller selv den person der spurgte hvorfor jeg ikke lagde flere uperfekte billeder op…. for det første er jeg ikke sådan en slik type, for det andet hvorfor skal jeg det? 
I jagten på det “balance” tror jeg at vi skal passe rigtig meget på at det ikke bare bliver det nye ideal. I jagten på udvikling og nytænkning skal vi passe på vi ikke ender med at gøre præcis det samme som vi plejer bare i andre klæder. 
Ingen er i “balance” hele tiden. Og du må ikke tro at fordi du har en dag eller en uge eller et liv hvor du ikke mediterer, lever af grønne grøntsager (glutenfri diæt!), træner hårdt men er super mindfull på samme tid, elsker dine deller men er slank og tilfreds på samme tid, er der for din mand, veninder og børn men samtidig bruger tid alene i naturen for at lade dig op, tillader dig selv lidt slik og rødvin men ved altid hvornår du skal stoppe fordi du er så meget i kontakt med dig selv og din kropsbevidsthed, at du er mindre god…. Uh. Jeg bliver forpustet af bare at skrive det. 
Du behøver ikke prøve at være i balance, du kan bare være der hvor du er.
Min pointe er lidt at det nye uperfekte ikke må blive det gamle perfekte, nemlig endnu et uopnåeligt ideal. Så tag det lidt roligt på denne mandag. 
Du gør det skide godt ja du gør! 

Det største ja

D. 19. september satte Niclas den smukkeste ring på min finger. En forlovelses ring. Præcis seks mdr. efter vores første date.

Jeg ankom til Barcelona lørdag aften. Ret sent. Jeg havde ikke set Niclas i en uge, da han havde været på en vin rejse fra Paris til Barcelona. De havde besøgt en masse seje mennesker som laver naturvin.

Jeg havde savnet ham helt vildt. 

Det der kærlighedstema er ret nyt i mit liv. Sådan det der med at dele sit liv med en anden, være sammen om ting og sådan elske med alt hvad man har. Det er fantastisk, skræmmende og sådan vildt… sådan helt wow. 

Lørdag aften klokken 23.30 lander jeg. Jeg skynder mig at hoppe ind i en taxa og giver ham en adresse til den restaurant hvor Niclas og de andre er.

Taxa chaufføren sætter mig af og siger jeg skal gå resten… jeg skynder mig at ringe til Niclas, og 2 min. efter lægger han på. For der stod han, lige foran mig, på en varm september aften i Barcelona.

Den smukkeste mand. Den dejligste mand. Ham jeg vidste fra starten var den der helt specielle. Ham jeg ikke kunne stoppe med at tænke på. Ham der altid får mig til at skraldgrine. Ham der holder om mig på den der måde hvor det hele bare passer. 

Der stod han.

Selvom det kun var en uge havde jeg savnet ham noget så inderligt. 

Vi fik champagne med de andre, kyssede, nød det og gik ud i natten for at finde vores hotel.

Da vi kom hjem satte han sig på gulvet for at binde skoene op. Jeg syntes det tog usandsynlig lang tid. Virkelig.

Indtil det gik op for mig han var på knæ. 

Åh.

Han sagde de smukkeste og fineste ting til mig, den varme september aften i Barcelona. 

Jeg blev så rørt, overrasket og wow’ede. Jeg sagde ja, vi krammede i hvad der føltes som 100 år. Åh. 

Om mandagen da butikkerne åbnede gik vi ud for at finde en ring. Han ville gerne vi fandt en sammen, så det blev lige den jeg gerne ville have. 

Vi prøvede nogle forskellige. Ingen passede. De var for små. Ikke sådan helt rigtige. Fine, men ikke til mig.

Vi gik forbi en mikrobutik. Jeg så den, prøvede den. En fin ring i hvidguld med den smukkeste diamant. Simpel og helt smuk. Den fineste ring jeg har set.

Det var helt eventyrsagtigt da jeg prøvede, den passede helt perfekt (og uden lyv har Niclas fortalt at jeg gispede – ha!). Med det samme vidste vi det var den.

Vi gik hen på en plads i solen, Niclas gav mig ringen på. Vi krammede. Jeg græd af lykke. Det fineste øjeblik, i den dejligste by, med det bedste menneske jeg nogensinde har mødt.

Tænk at jeg skulle være SÅ heldig ind det liv.

Hele dagen var jeg overvældet af kærlighed og taknemlighed. Taknemlighed over at  få lov til at opleve så meget dejlighed i det her liv.

Det er jeg stadig. 

Det er dejligt at være forlovede. Det dejligste er dog tanken om at få lov til at bruge resten af mine dage med ham. 

Niclas åh Niclas.