Holdtræning i januar 


Min brillestang er muligvis knækket! Men shit jeg har det for vildt lige nu 🙈 Jeg har booket et lokale i danse kapellet. Den flotte flotte kuppel sal.Der vil jeg fredage i januar lave holdtræning! Wuhuuu jeg glæder mig. 

Det bliver en blanding af krospbevidsthedstræning, pilates og så slutter vi af med en afspænding. Det bliver små hold på 12 mand, så der er plads og tid til alle. Åh hvor jeg glæder mig til at give dig redskaber til kærlig træning, styrke, mobilitet, nærvær og ro i både krop og sind! 

Er det noget for dig? Så send en besked til qittoora@gmail.com, så sender jeg mere ud når de sidste detaljer er på vej. 

Yay hvor jeg glæder mig! 

Skær det unødvendige fra


Jeg har ikke lange ben. Jeg er heller ikke tynd. Jeg har ikke langt hår. Jeg har fedt på kroppen også på maven. Jeg har lidt trekant formede bryster. Det ene lidt større end det andet. Mine øjenvipper er super korte, sådan lidt tagrende agtige. Jeg har æblekinder. 

Men ved du hvad? 

Det betyder ingenting, virkelig ingenting, for hvordan jeg har det med mig selv eller min lykke i mit liv. Andre læser det måske som noget negativt, men jeg synes det er sødt for det min krop. Min krop der har været igennem så meget og klaret det så fint. Det er ikke andres idealer der skal bestemme hvordan jeg har det med mig. 

Aldrig har jeg været så lykkelig for livet som jeg er for tiden. Det er ikke min krops udformning der dikterer om jeg tillader mig selv og opleve gode ting med dem jeg elsker. 

Hvad tildeler du opmærksomhed? Jeg synes livet er så fantastisk, dejligt, hårdt, brutalt, roligt, rutschebaneagtigt…. men det er simpelthen ikke andres forventninger, mine egne urealistiske neuroser, eller negative kommentarer der skal diktere hvordan jeg skal have det med mig selv og mit liv. 

Måske du allerede gør det skide godt og har det skide godt, hvis du bare lige skærer alt muligt unødvendigt (som sindssyge idealer) fra? 

Du gør det skide godt!

Bybi


Igår var jeg ude og besøge søde Penelope som jeg kender og som arbejder hos Bybi

Jeg fik alt det her lækre med hjem (når man køber ude hos dem får man bl.a. blomsterfrø med hjem så der er lidt til bierne). 

Bybi er et super fedt projekt hvor de laver den lækreste honning bl.a. på taget af Københavns rådhus, Nørrebro, botanisk have og flere andre steder i byen. Normalt er jeg ikke super meget til honning men den de laver er fra forskellige steder i byen og man kan virkelig smage forskel! Deres honning er ikke bare sød, den har forskellige smagsnuancer udfra hvor i byen den er fra. Den fra botanisk have smager nærmest også af krydderurter.

Udover at lave fuldstændig genial honning så elsker jeg virksomheder som Bybi, som involverer hjemløse, asylansøgere og andre socialt udsatte. Jeg synes det er et ret genialt koncept, og synes du skulle kende til dem.

P.S. Jeg lærte også en masse om bier, hvor seje de egentlig er. Vidste du f.eks. at dronningen mødes til gangbang i luften med hankønsbierne? Hankønsbierne har en kæmpemæssig bi-penis der fylder hele deres krop (nærmest) og som kommer så voldsomt så de eksploderer og dør. Well now you know. 

God dag!

Du er god nok!


Jo mere jeg tror på mig selv jo flere valg der er gode for mig er jeg i stand til at træffe. Jo flere sunde valg jeg træffer, jo stærkere føler jeg mig og det styrker mig i forhold til at leve det liv jeg har det allerbedst med. 

Det handler ikke kun om grøntsager of træning. Det handler om meget mere. Det handler om alle handlemønstre i livet som måske kan frarøve dig det liv som du ønsker og drømmer om.

Jeg synes det er vildt spændende at arbejde med det der med at være sin egen værste fjende, for det er netop en af de ting der kan forhindre dig i at tro at du fortjener det allerbedste, og dermed også forhindrer at du træffer sundere og mere livsglade valg. 

“Jeg er ikke god nok”

“Det her kan jeg ikke finde ud af”

“Jeg er ikke klog nok, smuk nok, stærk nok, tynd nok – you name it, bare aldrig nok”

Alle de der små ting mange fortæller sig selv, som jo ikke passer! 

Fordi tanker er tanker og ikke nødvendigvis sandheden. 

Men hvordan gør man så når man er kommet ind i den der onde spiral? Jeg kalder den ofte for selvhadsboblen. Den bobbel 95 % af dem jeg har arbejdet med kender. Den der kan være svær at komme ud af. Men som man kan komme ud af! 

For mig er der flere ting der har hjulpet og jeg har prøvet at lave en guide som måske kan hjælpe dig hvis du sidder fast i selvhadsboblen.

  1.  For det første går jeg aldrig ind i følelsen af ikke at være tynd nok, klog nok, stærk nok, tilstrækkelig, ______ (indsæt selv noget negativt). Aldrig i situationen. I situationen ved jeg at det ikke nytter noget at kigge på problemerne fordi jeg ikke er særlig objektiv, men fanget i en øv-stemme. Derfor siger jeg “shh”, “hold kæft” eller  “jeg ser dig men har ikke tid lige nu”. Jeg anerkender den er der men jeg vælger hvornår jeg skal tage mig af det. Det er mig der bestemmer og ikke mine tanker.
  2.  Jeg venter til dagen efter, aftaler et tidspunkt med mig selv hvor der er ro og plads til at se på hvad der skete. Jeg vælger et tidspunkt hvor jeg er ude af følelsen, så jeg kan se på det lidt udefra. Ofte for mit vedkommende handler det ikke om ydre ting, det handler jo som oftest ikke om ikke at være tynd nok eller stærk nok, men en indre smerte. F.eks. relationer som egentlig ikke gavner mig, eller som er svære.  
  3. Jeg beskæftiger mig med mennesker og ting jeg ved der gavner mig. Jeg sætter mig selv mindre mål som er let tilgængelige og som sikrer mig en følelse af succes og at jeg godt kan. Det nytter ikke noget at sætte barren for højt og endnu engang fejle. Hellere sætte den lidt lavere og lykkedes. Det handler om at bygge dig selv op.
  4. Anerkend de ting du allerede gør. Anerkend og ros dig selv for de ting du gør som allerede er gode ting. Gode vaner, gode relationer eller nye ting du har fundet ud af du godt kan. 

Desuden handler det om generelt set at give sig selv lidt lang line.  

Jeg hepper på dig. Jeg synes du gør det så godt.

Den skide balance 


Jeg kan vildt godt forstå behovet for mere “balance”, et skift i forhold til hvor vi lægger vores fokus og generelt mere ro. Det er lidt den nye trend, som jeg selv i en del år har været en del af. 

Det der med at stå lidt af præstationstoget… det kan også være så fint! Det må bare ikke blive det nye ideal. Det må ikke blive det nye rigtige. Der findes nemlig ikke noget rigtigt, jo for dig og for mig, men det kan være to vidt forskellige ting. 
Når folk spørger mig hvorfor jeg aldrig lægger slik op eller hvorfor jeg ikke spiser kage eller selv den person der spurgte hvorfor jeg ikke lagde flere uperfekte billeder op…. for det første er jeg ikke sådan en slik type, for det andet hvorfor skal jeg det? 
I jagten på det “balance” tror jeg at vi skal passe rigtig meget på at det ikke bare bliver det nye ideal. I jagten på udvikling og nytænkning skal vi passe på vi ikke ender med at gøre præcis det samme som vi plejer bare i andre klæder. 
Ingen er i “balance” hele tiden. Og du må ikke tro at fordi du har en dag eller en uge eller et liv hvor du ikke mediterer, lever af grønne grøntsager (glutenfri diæt!), træner hårdt men er super mindfull på samme tid, elsker dine deller men er slank og tilfreds på samme tid, er der for din mand, veninder og børn men samtidig bruger tid alene i naturen for at lade dig op, tillader dig selv lidt slik og rødvin men ved altid hvornår du skal stoppe fordi du er så meget i kontakt med dig selv og din kropsbevidsthed, at du er mindre god…. Uh. Jeg bliver forpustet af bare at skrive det. 
Du behøver ikke prøve at være i balance, du kan bare være der hvor du er.
Min pointe er lidt at det nye uperfekte ikke må blive det gamle perfekte, nemlig endnu et uopnåeligt ideal. Så tag det lidt roligt på denne mandag. 
Du gør det skide godt ja du gør! 

Ro på


I søndags tog Niclas og jeg til Ystad Saltsjöbad for at overnatte og spa’e den i 24 timer.

En lille get away. Selvom det bare var 24 timer kan man virkelig få meget ud af det der med at tage væk. Specielt til så skønt et sted!

Jeg havde selv kontaktet dem og spurgt om de ville lave et samarbejde hvilket de heldigvis gerne ville. Jeg laver sjældent sponsoreret ting, og siger nej til en del. Men Ystad! Det var rart, dejligt og ahh… og rimelig tiltrængt.

Anyways vi havde værelse 470, som var en lejlighed/suite med udsigt over havet. Det var fantastisk. Det første jeg gjorde var at smide tøjet og hoppe i sengen, kramme og kysse på Niclas og trække vejret dybt.

Vi satte os i de kæmpe stole og sofaen, kiggede på hinanden og bare snakkede. Om alt og ingenting. Telefonerne var ikke fremme. Fjernsynet var ikke tændt. Det var bare os. 


Det sidste halve år har været ret vildt. Jeg blev sygemeldt pga. mine led, min mor fik cancer igen men takket være en second opinion ingen cancer alligevel, vi er flyttet sammen og har fået en hverdag og blevet forlovet. 

Der har været nok at se til. Både godt og knap så godt.

Jeg starter op på mit studie om lidt igen og har sådan brug for at få implementeret den ro jeg har når vi er væk, hvad enten det er Barcelona eller Ystad Saltsjöbad.

I kæmpe stole og sofaen snakkede vi om hvordan vi kan gøre det. 

Vi snakkede bl.a. om ingen telefoner om aftenen, mindre skærm generelt. Netflix er fint men det er også bare rart at snakke og bruge tid sammen. Igår spillede vi kort det var vildt hyggeligt! 

Jeg elsker min blog, jeg elsker den feedback jeg får fra en masse fantastisk søde følgere, virkelig. At kunne hjælpe og inspirere andre til mere ro og tilfredshed i livet giver så meget mening. Jeg skal bare også finde en ro med at der vil være svinere, men det har ikke noget at gøre med mig. Den del er vigtig hvis bloggen stadig skal give mening. En god øvelse i at lade andres bullshit være deres og ryste det af sig. Der er blevet sagt en del grove ting, men igen. Det er ikke mit bullshit. 

Jeg skrev om det i sidste uge, og om aftenen var jeg ude og spise med min ven Morten Elsøe hvor vi også talte om det. Det der med decideret sårende svinere. Der er måske stadig en stor forskel på at være mand og kvinde og stikke næsen frem. Men det stopper mig heldigvis ikke…

En anden ting der gavner mig er mere tid i naturen. Til tider er det irriterende at jeg hver dag skal til Hillerød fordi min skole ligger der. Til gengæld ligger skolen lige ved siden af en skøn skov! Så bliver det lidt nemmere og ahh.

Håber du kan bruge mine tanker om ro. 

Hvad giver dig plus på kontoen?

Det største ja

D. 19. september satte Niclas den smukkeste ring på min finger. En forlovelses ring. Præcis seks mdr. efter vores første date.

Jeg ankom til Barcelona lørdag aften. Ret sent. Jeg havde ikke set Niclas i en uge, da han havde været på en vin rejse fra Paris til Barcelona. De havde besøgt en masse seje mennesker som laver naturvin.

Jeg havde savnet ham helt vildt. 

Det der kærlighedstema er ret nyt i mit liv. Sådan det der med at dele sit liv med en anden, være sammen om ting og sådan elske med alt hvad man har. Det er fantastisk, skræmmende og sådan vildt… sådan helt wow. 

Lørdag aften klokken 23.30 lander jeg. Jeg skynder mig at hoppe ind i en taxa og giver ham en adresse til den restaurant hvor Niclas og de andre er.

Taxa chaufføren sætter mig af og siger jeg skal gå resten… jeg skynder mig at ringe til Niclas, og 2 min. efter lægger han på. For der stod han, lige foran mig, på en varm september aften i Barcelona.

Den smukkeste mand. Den dejligste mand. Ham jeg vidste fra starten var den der helt specielle. Ham jeg ikke kunne stoppe med at tænke på. Ham der altid får mig til at skraldgrine. Ham der holder om mig på den der måde hvor det hele bare passer. 

Der stod han.

Selvom det kun var en uge havde jeg savnet ham noget så inderligt. 

Vi fik champagne med de andre, kyssede, nød det og gik ud i natten for at finde vores hotel.

Da vi kom hjem satte han sig på gulvet for at binde skoene op. Jeg syntes det tog usandsynlig lang tid. Virkelig.

Indtil det gik op for mig han var på knæ. 

Åh.

Han sagde de smukkeste og fineste ting til mig, den varme september aften i Barcelona. 

Jeg blev så rørt, overrasket og wow’ede. Jeg sagde ja, vi krammede i hvad der føltes som 100 år. Åh. 

Om mandagen da butikkerne åbnede gik vi ud for at finde en ring. Han ville gerne vi fandt en sammen, så det blev lige den jeg gerne ville have. 

Vi prøvede nogle forskellige. Ingen passede. De var for små. Ikke sådan helt rigtige. Fine, men ikke til mig.

Vi gik forbi en mikrobutik. Jeg så den, prøvede den. En fin ring i hvidguld med den smukkeste diamant. Simpel og helt smuk. Den fineste ring jeg har set.

Det var helt eventyrsagtigt da jeg prøvede, den passede helt perfekt (og uden lyv har Niclas fortalt at jeg gispede – ha!). Med det samme vidste vi det var den.

Vi gik hen på en plads i solen, Niclas gav mig ringen på. Vi krammede. Jeg græd af lykke. Det fineste øjeblik, i den dejligste by, med det bedste menneske jeg nogensinde har mødt.

Tænk at jeg skulle være SÅ heldig ind det liv.

Hele dagen var jeg overvældet af kærlighed og taknemlighed. Taknemlighed over at  få lov til at opleve så meget dejlighed i det her liv.

Det er jeg stadig. 

Det er dejligt at være forlovede. Det dejligste er dog tanken om at få lov til at bruge resten af mine dage med ham. 

Niclas åh Niclas.